Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Sund fornuft

Jeg synes det er sund fornuft: En grønlænder skal ikke være vegetar! Se hvad alkohol og korn har gjort ved grønlænderne, efter danskerne introducerede dem for det. Grønlændere skal spise spæk. Ikke tofu-bøffer og edermamme bønner.

… og sådan er det også for os andre. Nogen stortrives på hvidt brød, vin og frugt – andre på fisk, kød og rodfrugter.

Ensretningen bryder jeg mig ikke om. Den med, at “vi skal spise sådan og sådan”. At der nu er evidens for, at vi alle bør spise på en måde. Jeg synes ikke den giver mening. Det er politisk styret, og for tiden er det vegetar-bølgen, som hersker. Fordi vi har været nogle forbandede svin i måden at opdrætte og behandle dyr på, svinger vi nu over i den modsatte grøft og stopper med at spise dem. Det er så typisk os. Vi er så enten-eller-agtigte. Jeg vil hellere gøre tingene rigtigt, sørge for dyr har det godt og behandles værdigt hele vejen.

Selvfølgelig skal alt være naturligt fanget og/ eller dyrket (økologisk, helst ikke certificeret – bare naturligt som i gode gamle dage inden der blev puttet gift på maden og at al almindelig mad derfor pludselig skulle kaldes for økologisk).

Jeg læser pt i en bog, som i øvrigt er interessant, at for at opnå høje bevidsthedstilstande bør vi leve vegetarisk. Jeg tror ikke på det. For nogle (måske endda rigtig mange) er det helt sikkert sandt. For mig: Nej! Og det er ikke en følelse, det er noget jeg ved.

Mere rummelighed….

Sund mad
forskellig mad
sund fornuft.

8148742-dkdengang

Written by Vinni Gren Bonde

august 9, 2018 hos 13:03