Rebekah Gren Bonde

Jeg kender en fyr, som hedder Ymer. Han er cirka på min alder (50 år). Han er vokset op i Steiner-miljøet. Hans far var med til at starte en Steiner skole, ude på landet, med andre ildsjæle. Ymer boede enkelt og småt i et lille community, hvor kvinderne hæklede deres egne kjoler, dagens ret var mikro-makro suppe og jordstråler blev fundet med stålbøjler.

Sikkert også maling af menstruationsblod, eller spisning egen moderkage efter fødsel. Begge dele noget jeg til fulde forstår, men jeg har faktisk kun prøvet det ene.

Da Ymer blev voksen havde han bare fået nok, gik i hæren, blev dørmand og puttede Steiner langt væk. 10 år skulle der gå med at slås og blive slået. Ymer havde brug for at gå i den modsatte grøft, for at finde sin midtervej. Vel sagtens også for at mærke testosteronen og manden i sig selv, mening med livet og med opvæksten.

Sådanne mennesker nærer jeg stor respekt for! Ymer er jo netop et helt menneske. Ymer lever i dag et bevidst og yderst værdibaseret liv, med sin familie.

Det handler ikke om Steiner, hæren, udsmider-konger eller typer. Det handler om, at gribe de muligheder vi har – eller jage dem og skaffe dem! Gå ind i det, og skifte spor, når det er tid. Og kun vi selv ved, hvornår det er tid. Ja, vi kan leve et helt liv med skyklapper på, gøre som andre forventer af os, vores forældre, vores chef, vores lærere, vores partner. Men så er vi jo allerede døde. Livet opstår der, hvor det bevidste sporskifte indtræffer – hvor vi vælger med hjertet og gør det på trods af, hvad vi er rettet ind til, af forældre, lærere, samfundet omkring os.

Det handler om at finde balancen.