Rebekah Gren Bonde

Rebekahs univers

Posts Tagged ‘børn

Har Gud helbredt mig, har healeren eller har jeg selv?

leave a comment »

Hvor fokus er, strømmer energien til
At heale et andet menneske, sende kærlige tanker og gode energier, eller at bede til Gud om hjælp, er altsammen det samme. Vi kalder det noget forskelligt, men det er det samme, der foregår: vi har fokus på en nødlidende, og hvor fokus er, vil energien strømme til. Where focus goes – energy flows.

Der skal helt sikkert nok være nogen, der er meget uenige med mig.

Bøn, healing og tanker
Da jeg i februar blev opereret, modtog jeg et stort antal beskeder fra familie og venner, som skrev, de ville bede for mig, fjernheale mig, sende gode energier og tanker. Alle brugte hver sit sprog, ud fra den livsoverbevisning de hver i sær havde.

Jeg var naturligvis rørt over denne omsorg, ligesom jeg tydeligt mærkede, hvordan det havde effekt. For, når mange sender kærlige healingsenergier til det samme endemål (i det her tilfælde mig), så sker der noget.

Guds rige er inde i os og udenfor os – ja, overalt!
Forskellen ved de forskellige energi-metoder er, at nogen beder til en højere magt udenfor sig selv, altså Gud. Andre tager denne magt i egen hånd og byder den virke, sådan som fx en healer gør.

Begge dele går fint hånd i hånd i min verden, for Gud er inde i os og udenfor os. Gud er overalt. Vi er skabt med Guds ånd i os. Jesus viste os, hvordan vi kunne gøre det. Når han healede et menneske, gik han ikke på knæ og bad til Gud. Han bød healingen påbegynde. Jeg mener vi alle kan gøre som Jesus. Ligesom jeg også mener bøn til Gud er virksomt.

Selv benyttede jeg mig af tankens kraft – hvor jeg bad min krop heale – foruden bøn. Derudover en lang række indsatser i form af den hele livsstil: anti-cancer kost, anti-cancer kosttilskud, lysterapi hver morgen, lange gåture dagligt, meditation, visualisering osv.

Hvem takker vi?
Så, hvem takker man, når vedkommende (jeg) har fået det godt igen? Ja, det er det interessante. Her oplevede jeg yderst forskellige taksigelser.

Nogen skrev: ‘Gud er god’ og ‘Halleluja, vi takker vores Himmelske Far for, at du har det godt’. Nogen skrev de græd af taknemmelig til Gud. Det var tydeligt, at de kristne mente det var Gud, som havde helbredt mig.

Andre skrev i glæde, at det naturligvis måtte skyldes alle de indsatser jeg gjorde, eventuelt kombineret med andres kærlighed tanker, energier, healing og Gud. Nogen mente, det måtte være min grankusine fra Sverige, som havde fjernhealet mig.

Hvad med den pivdygtige kirurg, Iørn, der opererede mig; kunne det være ham, der i virkeligheden har helbredt mig?

Så, nogen gav æren til Gud i himlen (en power udenfor os selv) og andre gav æren til mit arbejde, min grankusines healing og alle de gode energier, der strømmede til mig fra de kærlige mennesker i min familie og blandt mine venner (en power inde os selv). Og, måske er disse to i virkeligheden det samme, når alt kommer til alt. For, Gud er inde i os og udenfor os. Vi kan hente Guds-styrken frem ved at bede til Gud og ved at kalde Gud frem inde i os. Det er i hvertfald sådan jeg ser på det.

Ansvarsfri tro
Ikke alle ser sådan på det. Mange kristne mener, at det udelukkende er op til Gud, om jeg bliver helbredt eller ej. Altså, den ‘eksterne’ Gud. Den i Himlen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis min gode tilstand ene og alene skyldes denne ‘eksterne’ Gud, så kunne jeg ligeså godt have sparet de 3000 kr månedligt på kosttilskud, de daglige rå brocoli jeg spiser og så bare smovse i flødekager i sofaen i stedet. For, det er alligevel ikke min indsats – men Guds alene – der er afgørende for min tilstand og mit helbred.

Jeg tror godt de fleste kan se, at det næppe kan hænge sådan sammen.

Written by Vinni Gren Bonde

april 15, 2026 at 13:41