Rebekah Gren Bonde

Kan man overhovedet leve et slow living, når man bor i en by? Eller er det forbeholdt folk, der bygger deres eget træhus i en skov, unschooler deres børn, laver deres egen sæbe og surdej og går med stråhat og bar røv dagen lang?

Gu kan man! Jeg vil påstå, at man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror det langsomme liv (kun) findes på landet.

For nogle mennesker gælder det, at de er så udbrændte af et hektisk liv, at de har udtalt behov for indre ro, og derfor rykker på landet, hvor de møder den ydre ro – i håb om og tro på, at denne ydre ro vil stadfeste sig i det indre.

For andre mennesker gælder det, at selv om de bor i Baldersgade på Nørrebro, så har de et langsomt liv, med god tid til sig selv og familien.

Det handler om os selv. Vor indstilling og vor evne til at skabe indre ro. Uanset, hvor vi bor. En ro, som gør os i stand til at træffe beslutninger, der afstedkommer det langsomme liv. Det enkle liv. Det overskuelige og let fordøjelige liv. Det liv, hvor vi ikke længere jager penge, prestigefyldte jobs, modens luner og dyre biler. Hvor vi hellere vil bruge tid på at gå ture og på at lave mad fra bunden.

Nogle menensker ville umuligt kunne praktisere det langsomme liv i en by, de ville blive stressede af det. Men det handler ikke om slow living, det handler om personlighed.

Man går virkelig galt i byen, hvis man tror, at alene det at bo på landet afgiver et langsomt liv.

Livet på landet er forbundet med mange aktiviteter, meget vedligehold og ufatteligt meget kørsel. Især med børn!

Alene noget så simpelt som at handle er et helt projekt i sig selv, som skal planlægges og som tager tid og foregår 10-15 km fra hjemmet. I en by går man bare ned og henter det man mangler. Det tager ingen tid, skal ikke planlægges og man er ikke drænet bagefter, fordi man også (når man nu alligevel skal afsted) køre til rensemanden, biblioteket, helsekosten og jeg ved ikke hvad.

Børn, som skal køres til en skole 15 km væk, og hentes igen, foruden til sport og kammerater og til stationen 12 km væk, så de kan komme til KBH og hente dem igen om aftenen, på det tidspunkt du normalt ville stå og lave mad, så alting rykkes og forskydes.

Det er extreme maintenance at bo på landet. Det er ikke slow. Det er måske hyggeligt, flot, smukt med naturen, men ikke slow. Så, hvis det er et slow liv, et enkelt liv man går efter, så er det i hvertfald ikke på landet! Med mindre du bor alene og ikke har en kæmpe have, dyr og et gammelt hus.

Hvis det er vigtigere for én at bo på landet og dyrke egne grøntsager, have høns og langt til naboer fremfor at leve slow, ja, så er det bare at komme afsted. For nogen mennesker kan det have stor værdi, at kunne bo og leve på den måde. En selvtilfredsstillelse.

Men går man efter at have masser af tid, ro og leve det langsomme liv, så vil jeg ikke anbefale at rykke ud på landet.