Vinni Gren Bonde

For mig handler bøn om at forbinde mig til noget større (store mig) i mig selv, til Guds ånd, der bor i mig. Så er vi ét.

I det øjeblik jeg tilbeder denne ånd (Gud), har jeg gjort mig selv lille (lille mig) og adskilt mig fra Gud.

Meningen var jo, at være ét med Gud, skaberen, den øverste Bevidsthed.

Jeg tror ikke på tilbedelse. Ganske enkelt. Jeg tror på skaberens power (ånd) i os, at vi er skabt sådan af en grund. For at vi skal bruge denne power – leve et rigt liv med hinanden i healing, kærlighed, overflod og rigdom. I glæde. Uden sygdom, krig og nød.

Den globale kult har – siden tidernes morgen – arbejdet på at få os adskilt fra denne power, ved at få os til at tro, at vi ikke har den power i os. At Gud er uden for os og skal tilbedes (lille mig). For, hvis vi først opdager, at Guds ånd vitterligt er i os, og at vi har adgang til den, så er der ikke længere noget, der hedder magthavere. Så kan de ikke længere manipulere med os. Så er det yt med dem og deres krige og alt, der handler om adskillelse.

Kun via adskillelse kan kulten manipulere med os. Os mod dem. Verden er farlig osv. Medierne er eget af kulten. Sluk for dem.

Og det er ikke via Jesu, hans død på korset og blodet at vi bliver forbundet til Gud. Det er en del af kultens historie. Sorry, den er svær at sluge, I know. Det har taget mig flere årti. Alene nadveren er dybt satanisk. Drikke Jesu blod og spise hans kød?

Vend den anden kind til? Ja, den er god. Du skal acceptere tingenes tilstand, det er det de prøver at sige. Ingen oprør, tak.

Historien om, at den førstfødte skal ofres, er faktisk lige præcis kultens religion. Jesu dyrkelsen er kultens.

Gud er inde i dig. Slut prut. Sagt på en anden måde: Du er Gud, der har en midlertidig oplevelse som menneske. Forbind dig, i med laderen.

Hvis en struktureret form for bøn hjælper dig til at forbinde, så er det bare det du gør. Bøn kan tage sig forskelligt ud. Bøn kan være en stille stund. En sang. Bøn er stærkt! Så længe vi forbinder os til store mig.