Posts Tagged ‘Bornholm’
Øerne i Østersøen (Bornholm, Gotland og Åland)
Jeg kunne bo der.
Bornholm, Gotland og Åland.
Øerne i Østersøen.
Fire måneder hvert sted!
Et stenhus på Gotland.
Et træhus på Åland.
Et bindingsværkshus på Bornholm.
Mikroskopiske huse,
med bakke-ind køkken
og bakke-ud toilet
og brændeovn
strikketøj
bøger
jazz
og en lækker mand med fuldskæg – fx Morten!
Fra ø til ø jeg ville sejle
en vandvej, i fast rute.
I min egen lille båd,
og leve mit eget lille liv.
Spise fisk
og kartofler
bage rustikke brød
tale sproget.
Vinterbade
sommercykle
efterårsvandre
forårsrengøre.
Synge imens
– og Nynne
ville synge med.
Ja, jeg kunne bo der.
Mit elskede barndommens Bornholm.
Mine aner fra både Gotland og Åland,
som stille hjemkalder mig.
Jeg ville finde vej via stjernerne.
Det er nemlig bedst at sejle i mørke.
Stjerner har i millioner af år været kort
til sjæle på vej.
Lige nu bor jeg i Allindemagle.
Om natten sejler jeg mellem stjernerne.
Forbinderne dem en efter en,
og tegner streger på himlen.
Om dagen forbinder jeg mig til Jorden
til tanken
til hjertet
og savnet.
Jeg savner Bornholm.
Hver eneste dag.
Mit liv i Rønne
og rønnen i mit liv.
Af og til tror jeg
at vi savner, bare for at savne
fordi savn rimer lidt på sorg,
som minder os om.
Minder er en slags spejling,
en gentagelse.
Det er velkendt.
Alle synger med på verset de husker.
Bornholm savner mig
og søsterøerne
broderskabet
og stjernerne.
På Åland vil jeg shoppe i Mariehamn,
spise gode Marie burgere
gå i genbrugsbutikken og købe tøj
– og lytte til Ålandsfinske viser.
På Gotland vil jeg gå på havnen
at købe fisk
tilberede det med nydelse
og invitere en nabo på mad.
På Bornholm vil jeg sejle udenom
alle de mange minder jeg har
for at betragte dem lidt på afstand
så jeg bedre kan se dem, og nyde dem.
Jeg vil gå i Pia Stærmose og købe en taske,
køre på kaffevisit hos familien
og blive nødet med flødeskum til kâgan,
for der er altid flødeskum, når det skal være fint.
Når turisterne ankommer,
daffer jeg videre til Gotland.
Her går man også på uanmeldt kaffevisit,
og spiser af bollerne før kagen.
Det er brugt.
Går ind selv,
og banker først på køkkendøren
ikke hoveddøren.
Støvlerne stilles i vindfanget.
Husk at suk.
Det er vigtigt at sukke.
Det gør vi i Norden.
Det gør vi i sær på øerne i Østersøen.
Jeg sejler videre.
Åland.
Her besøger jeg folk,
ved at sejle fra ø til ø.
Retur til Bornholm.
Vinker til Gotland
når jeg sejler forbi
‘vi ses’ du gode land.
Tilbage til stjerne på Himlen i nat,
fra Allindemagle.
Hov se, stregerne der ligner noget vi kender,
det ligner savn.
