Rebekah Gren Bonde

Det fjerde og sidste ben jeg vil ind på, som er et absolut must, er det åndelige liv.

Hvad end du er til det ene eller det andet, er ret lige gyldigt. Jeg selv går ikke op i titler, etiketter og tilhører ingen -ismer. Jeg er hverken kristen, ateist eller New Age. Det er heller ikke nødvendigt.

Du kan vælge at kalde det en mental praksis, dybde-praksis eller slet og ret ikke-fysisk. For det er netop, hvad det handler om: Det ikke-fysiske – det ikke målbare og synlige.

At finde Hjem. Ro. Mening med både livet og galskaben. Ved at udvikle sig som menneske. Som sjæl.

Nogen finder det i et afprøvet system, en religiøs praksis eller en daglig ceremoni, fx ved at lytte til nærværende musik med lukkede øjne, siddende i sofaen. What ever you do: Læg dig aldrig ned når du ‘mediterer’, for så falder du i søvn, og det er ikke meningen.

Meningen er, at sjælen skal adskille sig fra Egoet. Det gøres ikke ved, at du ser det som en chance for at nappe dig en morfar. Det gøres ved øget oplyst bevidsthed i en daglig ‘alene-tid’ eller ‘stille-time’ – og her er det altså disciplin, der giver succes. Udelukkende! Se det som at lære at mestre fodbold på superliga niveau. Hvor mange timer skal der trænes for at komme dertil? 10.000? 50.000?

At give op efter to måneder med daglig meditation og sige: Det virker ikke, jeg kan ikke, er umodent. Prøv med tre år, og så se om det har rykket noget. Få hjælp til at finde en stil, der taler til dig. Ikke alle er til ‘oum’-lyde, yoga, indisk røgelse, klokker og mystiske instrumenter, der skuer i ørerne. Måske bor du tæt på en kirke og kan sætte dig en time på kirkebænken. Uforstyrret. Lukke øjnene. Koncentrere dig om din vejrtrækning og søge Himlen. Måske er sofaen din bedste ven? Et rum, hvor du er alene. Prioriter det!

Jeg er i den privilegerede livssituation, at jeg ikke behøver at arbejde. Det gør min mand, og jeg er en stolt hjemmegående husmor, som sætter en ære i at yde omsorg for min familie via simremad, daglig bagning, foruden alskens praktiske gøremål. Det har givet både mig og familien en kæmpe ro, at jeg går hjemme. Vi lever vitterligt et slow living, det stille liv, det enkle liv. Jeg har tid til at dyrke passioner udi det kunstneriske og åndelige, i langt større omfang end arbejdende kvinder har. Det er en stor luksus, som jeg mener alle kvinder – og familier – fortjener. At kvinden kom ud på arbejdsmarkedet var ikke ubetinget godt – det var i hvert fald på bekostning af familien! Manden, børnene og kvinden selv.

Som kvinde i overgang, er det en kæmpe force at gå hjemme! For jo mere roligt og u-stresset en kvinde lever, dets lettere bliver overgangen.

Den tid og ro jeg har i mit liv har rykket mig til at være, hvor jeg er i dag, også fordi jeg er hamrende disciplinær. Tak til Lars Muhl, det har han lært mig. Jeg kommunikerer med engle, afdøde og åndelige guides. Jeg remote viewer og astralrejser. Jeg kan heale med mine øjne og min stemme. Mine meditationer kan blive så dybe, at jeg først åbner øjnene efter to timer og føler der er gået to minutter. Om morgen kan jeg vågne og berette besøg i andre dimensioner, hvor jeg er blevet ført ind i visdom, som jeg ikke med det menneskelige sprog kan forklare.

Tilbage til dig. Vi er alle forskellige og det er forskelligt, hvad der skal til. En ting er jeg overbevist om: Det er nødvendigt med en form for mental / åndelig praksis, dagligt, for at opnå balance som menneske, og som kvinde i overgangsalderen.