Ingen vin? Er du alkoholiker?
Det er altså underligt. Stopper man med at drikke alkohol, er man straks mistænkeliggjort: – Er du alkoholiker?
Stopper man med at ryge, får man skuldreklap. Med alkohol – som vi ved er usundt og kræftfremkaldende – er det underligt.
Selv da jeg var indlagt på kræftafdelingen blev jeg mødt med skepsis. En sygeplejerske kunne slet ikke forstå, at jeg ikke drak alkohol. – Jamen, heller ikke bare et glas rødvin en sjælden gang i mellem? Undskyld, hvor er det lige jeg er henne?
Nej, heller ikke bare engang i mellem 😆 Og nu har jeg ikke drukket alkohol i cirka fem år tror jeg. Jeg spekulerer aldrig på det.
Kun, når nogen peger det ud.
