Rebekah Gren Bonde

Hvis jeg skulle gå til verdens ende,
ville jeg medbringe en lommelygte,
et stykke sæbe
og en pose fuld af boller.

Med lommelygten ville jeg lyse,
så jeg i mørke kunne finde vej.

Med sæben ville jeg vaske mit tøj i søen
– og selv hoppe i og blive ren.

Bollerne ville jeg spise,
og dele ud til dem jeg mødte på min vej.

Gad vide, hvordan der ser ud,
ude ved verdens ende.
Er der et STOP skilt?
Er der mon bare et stort sort intet?

Jeg skal ikke gå til verdens ende.
Jeg skal leve her og vente på,
at verdens ende kommer til mig
– på den yderste dag.

Mon verdens ende har boller med,
eller en lommelygte for at finde mig?
Eller, spises der en bid af verden, dag for dag,
så verdens ende og jeg mødes på midten?

Er det i virkeligheden det nogen kalder den gyldne middelvej?