Rebekah Gren Bonde

Rebekahs univers

Posts Tagged ‘angst

JEG ER og det er du også

leave a comment »

Hør, hør!
Kan du høre dem
i det fjerne?

Det er et varsel.

De kommer marcherende.
Jeg fornemmer allerede knækkede grene
under deres fødder.

Her lugter af en underlig blanding
af frisk luft, lort og blod.
Her lugter af angst.

De kommer.

Jeg forsvinder fra mine støvler,
op
op
helt op i en sky, oppe over det hele ….

Det er dem, der er bange.
Ikke os.
Som dominobrikker de falder,
straks det første barn peger og siger:
“Vi skal bare tage batteriet ud i ryggen på dem”.

Uskylds-renhed er kærlighedens eliksir.
Kærlighed menneskets banner.
Maskuline mænd er familiens beskyttere
og feminine kvinder den medfødte visdom.

Der er intet som mennesket.
Mørket har endnu ikke kunne få bugt med os.
Snart kan hvert eneste menneske huske,
hvorfor JEG ER og hvem JEG ER.

Dominobrikkerne er allerede faldet.
Det er kun illusionen om deres formation vi ser.

Menneske, størst af alt er kærlighed.

Viden og intelligens er ikke samme størrelser,
og ikke særlig vigtigt.
Bevidsthed ER.

Bevidsthed ER det ypperligste
Altet
vort inderste Selv.

Lad os danne en metaforistisk cirkel,
hvor vi alle holder hinanden i hænderne.

Jeg vil ikke have fred,
jeg vil have retfærdighed.

Ægte fred fødes af retfærdighed.
Fred uden retfærdighed er apati.

Jeg vil ikke have fravær af sygdom,
jeg vil have sundhed.

Ægte sundhed fødes af mentalt overskud.
Fravær af sygdom uden sundhed er Big Pharms never-ending-kunde.

Jeg vil ikke have vi passer på hinanden,
vi skal først og fremmest passe på (os) Selv.

Min afstand til dig øger ikke dit nærvær til dig Selv.
Vi passer på hinanden, ved at kramme hinanden.

Min indre løve
mor
er et spejl arvet af min løve
mor
fordi min mor
var en løve

Min kærlighed til mine forældre
ændrer ikke på deres adfærd.
Jeg passer ikke på dem
for det er de ikke interesserede i.

Avishai Cohen Trioens off-beat
og blidt kasten med trommestikker på uregelmæssige tilstedeværelser
minder om den eliksir vi bør indtage,
fremfor at gå i tak og ensretning
i et Alt drænende center
om os Selv
i frygt for udskamning
og lukken for kasse ét
fordi vi tror dominibrikkerne er farlige.

Vend dig om.
Se, hvor mange der står bag dig.
I tusindtal
milliontal
med banner af kærlighed
ægte frihed, sundhed og fred.
Ingen quick fixes.
Ingen angst.
Ingen overvågning.
Ingen løftede pegefingre.

Bare et JA og et rungende JEG ER
vejen
sandheden
livet.

JEG ER
inde i dig.
Vi er ét
de er dominibrikker …….

Elsk.
Gå i seng sammen.
Kys.
Hold nærvær.

Den, der splitter har allerede tabt.
Jeg er Rivkah
og det er hebraisk for Rebecca
og betyder ‘at binde’.

Syng!
Hvordan lyder din sidste sang?
Vær ikke bange for døden.
For den er i sandhed en illusion.

Døden er en smuk overgang
en bro
retur til Altet
den sande kærlighed.

Jeg er ikke politisk.
Jeg er ikke religiøs.
JEG ER
og det er du også.

Det her er ikke Enden
det er Begyndelsen.

Go …..

Written by Vinni Gren Bonde

december 16, 2021 at 18:46

Lagt i Blog

Tagged with , , , , , , ,