Rebekah Gren Bonde

Her lugter af sorg.
Den våde grønne hæk,
danner værn om sindets kroge.
Tanken kommer til middag.

Solen ville forbi.
Det lyse gråvejr vidner om,
at den er der – uden at vi kan se den.
Lidt, som af have en far – et eller andet sted ….

Jeg tager altid Mælkevejen hjem.
Om natten lyser stjernerne for mig,
hvis månen halvsover.
Det gælder om, at have foden inden for stregerne.

Trætoppene får mest lys.
Det er også de mest ensomme.
De ser alt – hører alt.
Shhhh…  stilhed larmer i modvind.