Rebekah Gren Bonde

Minder kan eksistere evigt
ligesom det evige selv,
hvilket er en slags altid,
der igen er et spejl af aldrig.

Men aldrig har en udløbsdato,
for intet varer evigt,
i følge eksistentialisterne,
som siger, at det eneste konstante er forandringen.

Fortid og fremtid eksisterer ikke,
der er kun TID
og den er nu,
og om lidt
er det stadig nu.
Det vil det blive ved med at være.

Tidligere inkarnationer
og fremtidige
eksisterer lige NU
samtidig med indeværende inkarnation.
Vi har blot svært ved at holde det i hovedet,
fordi vi har skabt tid.
Men tidslinjer kører simultant.
Vi kan hoppe imellem dem.
Rejse frem og tilbage i tid,
fordi vi i virkeligheden er ånd
og kan forlade kroppen når som helst
hvor som helst
og bevæge os helt uden for det felt vi har skabt,
som vi kalder tid.

Tilbage til aldrig.
‘Jeg vil aldrig mere flytte, ryge eller gå i byen’ siger man måske.
Lige indtil man gør det.

Så gør det.
Uden at forklare eller forsvare.
Bare gør det.
Ej den!
Og bare erkend,
at ‘aldrig’ har en udløbsdato.