Posts Tagged ‘sig nej’
… men, vi kan være herre over os selv!
Det er altid muligt at være kaptajn for egen sjæl – konger og dronninger over eget hjerte. Kort sagt: Selvledelse.
Vi er derimod ikke herre over andre. Træder andre mennesker ind over vore grænser, igen og igen, kan vi intet gøre – det er ude at vores kontrol. Det vi kan gøre er at tydeliggøre vore grænser, ved at fortsætte med at sige nej. Ærligt, ligefremt og utvetydigt.
Klar tale.
Det kan ikke betale sig at blive irriteret, eller forarget, over andres respektløse adfærd og manglende accept af vore grænser. Det kan derimod betale sig, at fastholde sit nej og sin klare tale. Bare gentage. Høfligt, men klart! Og aldrig lade sig presse eller overtale.
Fortsætter det, må vi lade være at svare…. ganske enkelt. For svaret er jo allerede givet – flere gange.
