Posts Tagged ‘sig fra’
Sker det lort altid for dig? Så luk loopet!
Hvis vi oplever de samme ting ske for os, igen og igen, skal vi finde svaret i os selv – ikke uden for os selv.
Karma-loops fortsætter indtil vi har afsluttet denne karma – indtil vi har lært lektien og lukket loopet. Får vi ikke lukket loopet fortsætter det i en uendelighed.
Det sker nemlig ikke i mod os, men for os. Det er en gave, en lektie. Vi bør se dette, i stedet for at falde i fælden og bare føle det er synd for os.
Måske er det de kærester du finder, som hver gang viser sig at udnytte dig økonomisk. Måske er du ‘uheldig’ altid at tiltrække chefer, der tager æren for det du har lavet. Måske har du tendens til at møde nye veninder, som misbruger din hjælpsomhed. Det er alt sammen noget du selv tiltrækker!
Når du ser hændelsen gentage sig, er det om at tage tyren ved hornene: Sæt grænsen, sig fra – høfligt og meget klart. Sæt intentionen om at du nu lukker loopet ved det. Forestil dig du klipper loopet over med en saks, så loopet går i opløsning og ikke længere eksisterer. Måske kræver det, at du flytter dig fra veninden, sætter kæresten stolen for døren eller fortæller din chef at hun skal give dig æren for det du har lavet – måske kræver det du siger op, hvis hun ikke vil. Pointen er, at alene du kan lukke loopet.
Alt er energi. Du bliver ved med at tiltrække denne energi, og derfor disse hændelser, bare med nye ansigter og i andre situationer – indtil du genkender loopet og lukker det.
Universet tester dig, for at sikre du har lært det. Vis, at det har du. Så skifter du frekvens og slipper det.
Det er ikke meningen vi skal have et indviklet liv – det er meningen vi skal vikle os ud af det. Klip snoren.
