Posts Tagged ‘JEG ER’
Du er Bevidsthed
Du er ikke dit navn
din jobtitel
diagnose
sygdom
eller politiske orientering.
Du er ikke din passion
eller lokation
en rød eller en blå
Brøndby eller FCK
du er ikke engang det du laver
– det er blot din nuværende oplevelse.
Du er ikke din race
ikke en Rungstedpige
eller en Ringsteddame
du er intet af det du identificerer dig med.
Du er Bevidsthed!
Hæv dig op
og husk det,
hver gang du tvinges til at vælge pol.
For hver gang du vælger pol,
side, kasse, etiket,
bliver du gjort mindre.
Identificer dig ikke med din krop.
Den er ikke dig,
den er det nødvendige hylster din Bevidsthed må være i,
for at kunne være i verden.
Men du er ikke af verden
du er blot i verden.
Når kroppen stopper med at virke,
forlader du – Bevidsthed – kroppen
og lever videre
evigt.
Jo mere ned i materien du synker,
altså jo mere du identificerer dig med diverse etiketter,
dets længere væk er du, Bevidsthed.
Jo højere du hæver dig selv,
altså jo mindre du identificerer dig med diverse etiketter, konflikter, poler,
dets tættere er du på dig, Bevidsthed.
Du er ikke Birgitte, Maria eller Jens
du er Bevidsthed,
som har en oplevelse som Birgitte, Maria eller Jens.
Vi hænger alle sammen
i Bevidsthed.
Dette er vores sande natur.
Krig, konflikt og terror er ikke vores natur.
Hæv dig,
og gør dig fri
i ren Bevidsthed er du hjemme hos din Skaber.
Altet.
Kig dig omkring,
alt i denne verden
kræver du tager stilling
til den ene pol eller den anden.
Hæv dig over det.
Husk, hvem du er.
