Vinni Gren Bonde

Min mand ser ansigter, i malerier.
Nye ansigter popper frem,
alt i mens han betragter maleriet.
Alle de mange malerier jeg har malet.

Jeg ser rum
– i mine malerier.
Rum på rum.
Kubistiske rum i forskellige størrelser.

Udenfor maleriet ser jeg rum
– og diagonaler.
Linjer.
Jeg ser mønstre overalt.

Også når jeg drømmer.

I bordpladen ser jeg linjer.
Vinduernes sprosser,
som resonerer med naturens linjer udenfor.
Landskabet er ét stort mønster.

Siden jeg var ganske lille
– omtrent fire år
har jeg bedt min mor om at se badeværelset,
hos de mennesker vi har besøgt.

Her lukkede jeg mig ude.
Satte mig på toilettet
– og betragtede rummet.
I alle dets detaljer og mønstre.

Jeg vidste lige hvordan jeg ville lave det om,
hvis jeg fik lov.
Dér skal vasken være,
fliserne bør være af den type, …

Hver gang jeg entrerer et rum
ser jeg linjerne.
Diagonaler og rum
springer i øjnene på mig.

Linjerne leger med mig,
og jeg leger med.
Spiller mikado med dem,
og puster nyt liv i dem med, når jeg giver slip.

Når jeg lytter til musik,
ser jeg diagonaler.
På nethinden er en smuk koreografi.
Det var en fordel, da jeg var mavedanser.

Når jeg åbner en bog
ser jeg linjer.
Tekster danser
– og taler.

Min mand ser ansigter
– i mine malerier.
Jeg ser rum,
i rum.