Vinni Gren Bonde

Det gælder ikke kun cancer. Det gælder alle sygdomme og lidelser. Hvis du vil være rask må du skære det syge fra. Du bliver ikke rask af at tage medicin og gå i seng.

De fleste mennesker er så meget i hovedet, og tror motion, sund mad og kurser i meditation er det, der skal til. Og kommer stressen alligevel snigende, kan det være chefen betaler for en coach, der kan åbne en værktøjskasse og vise en masse fine redskaber. Så skulle den ged være barberet. Og hvis så medarbejderen alligevel crasher, eller reagerer med anden non-corporate adfærd, må han fyres. Holdkæft, hvor er det dumt.

Jeg kunne godt tænke mig, at ledere ikke bare skal være et sted i mange år (det nogen kalder loyal medarbejder, og som ofte i virkeligheden er en bange medarbejder) for at blive udnævnt til leder. Jeg kunne godt tænke mig, at for at blive leder skal vedkommende have indsigt. I livets mysterier og gåder, som har lyttet til de helt store fra fortiden og taget ved lære heraf. Ledere, som faktisk er ledere og ikke bare managers. Leder er en adfærd (ikke en titel). Ingen indsigt, ingen ledelse. Så er det bare en masse koordinering og dårlige beslutninger.

Når vi ønsker at være sunde og raske, gøres det ikke ved at bygge på. Der skal først og fremmest skæres fra! Det er gammel viden, som vi har glemt. Vi skal – metaforisk set – gå ud i ørkenen i 40 dage. Søge stilheden, roen og komme ned i kroppen. Vi skal face vore indre dæmoner, og dette gør urgamle traditioner via faste. Ved at skære fra. Jeg siger ikke du skal til at praktisere faste – brug det metaforisk for det med at skære fra.

Jeg ved godt, at vi på kurser i mindfulness og meditation bla. skæver til urgamle traditioner, som har dyb viden og indsigt i sig. Det er super godt. Det kan bare ikke stå alene. De fleste mennesker er så meget i hovedet, har en akademisk tilgang til tingene (det Lars Muhl kalder for akademisk ignorance) og tror de skal forstå modellen, for at få den integreret. Nej, vi skal ned i kroppen. Vi skal gøre den. Vi skal (også) mærke det, og gentage ret så mange gange, for at få det inkorporeret i systemet. I sind, krop og sjæl.

Læs også “Det skal bare elskes væk!”

Vi kan ganske enkelt ikke at kursuse og spise sig ud af alt. Tilføre mere kosttilskud og blive bedre til “at sige fra”. Sidstnævnte kan du lige vove på at blive god til. Så vil du snart sande, hvordan du bliver banket på plads med en svada om ansvarsområder, vi løfter i flok og pis og papir … Det nytter ikke at tage de rette kurser, lave vejrtrækningsøvelser og så alligevel komme sent hjem og få alt fra kl 17-23 til at overstås, mekanisk og hektisk. Hvor der ikke bliver kigget i øjnene på børnene – længe nok til at fange, hvad der egentlig foregår derinde. Inden længe er det så sønnike, der tilbydes ADHD yoga. Uha…av.

Vi skal (turde) at skære fra. Det kræver elefantnosser. Vi skal turde at bare være, og føle, at vi er nok i det. At vi er spændende, selvom vi ikke render til en masse, udvikler os og er nede med de fede. Hvad nytter det at spise sund mad, hvis vi fylder vores sind med lort.

Det har en pris, at skære de personer og begivenheder i livet fra, som dræner for energi – det er dog fuldkommen nødvendigt, hvis ikke vil ønsker at kvittere med sygdom. Her, kan jeg – igen – godt lide det Jesus sagde. Vel at mærke den historiske Jesus, ikke den som kirken har skabt.”Rejs dig, tag din seng og gå”, som (hvis man har lidt kendskab til aramæisk) frit oversat betyder: “Tag ansvar for dig selv og lev i overensstemmelse hermed – så er du helbredt”.

Vi skal sige klart og rungende ja, når vi mener ja. Og nej, når vi mener nej. Vi skal tænke og mærke alt hvad vi gør, lige fra beslutninger om, hvad vi putter i munden, hvad vi lader kommer ud af den, hvem vi ønsker at tilbringe tid med og hvad vi ønsker at lave. Drop alt det der med, hvad andre mener vi bør og skal. Glem traditionerne, hvis de ikke gavner dig længere. Drop det job, hvis det dræner dig. Hvis du mener du ikke har råd til at leve uden, så kig på det og ændre på økonomien på anden vis. Kom nu, rejs dig nu op!

Læs også “Så sig dog nej, Kaj”

På arbejdspladser taler vi så meget om, hvad vores potentialer er. Det er dejligt, at vi i det mindste på visse områder har rykket os siden fabriks-tankegangen under industrialiseringen. Vi skal bare passe på vi ikke glemmer, at vores potentiale er andet end det vi laver fra 9-17. Vi er også forældre, elskere, far, mor, Ulla eller Henrik.

Vores livsstil gør os syge – ikke kun kemien vi indtager og omgiver os med. Vores tankemønstre, handlinger og valg. Det vi siger (ord skaber) og vikler os selv og hinanden ind i af forventninger,  krav osv osv. Vi kan kun selv ændre det.

Hvis du vil være rask, så drop medicinen og skær det syge fra. Medicin er ikke opfundet for at gøre os raske, men er en (forholdsvis ny) industri, som har til formål at tjene penge. Den, våbenindustrien og banker er noget af det mest ødelæggende for jordens befolkning.

Vi kunne faktisk med et fingerknips løse al hungersnød i verden, alene ved at skære våbenindustrien og militær fra. Droppe al krig. Det kræver naturligvis indsigt.

Medicin gør os ikke raske. Det er ikke det mest sørgelige. Det mest sørgelige er, at det har afstedkommet vore evner til at selv-helbrede os, fordi vi har glemt hvordan vi gør. Vi har lagt ansvaret over til lægerne, i stedet for at gøre som ham fyren i sjove sandaler engang sagde. Vi har glemt, hvordan vi bruger kosten, sindet, brudekammeret (sex), bøn/ meditation, beslutninger o.m.a..

Det andet sørgelige er, at medicin ikke gør os raske, det “fjerner” (eller rettere: skubber) bare symptomet. Hvilket giver medicinalindustrien en ny mulighed: At medicinere for det nye symptom. På den måde har de skabt evigheds-forbrugere. Smart, set ud fra medicinalindustriens egne økonomiske incitamenter. Derimod så ganske katastrofalt for folkesundheden.

Hvis du vil være rask – må du skære det syge fra. Find ud af, hvad det syge er i dit liv. Rejs dig, tag din seng og gå. Du er helbredt.

digital sketch of a stereotypical lumberjack from the wilds of Canada, for cup o’ doodle.