Vinni Gren Bonde

Når folk takker nej til din invitation, så vær glad. Det er jo på ingen måde fedt at have gæster med til en fest, som man kan mærke i virkeligheden slet ikke har lyst til at være der.

Hvis de derimod har takket nej flere gange og pludseligt siger ja tak, så ved du de virkelig har lyst.

Måske tænker du, at hvis de siger nej flere gange, så er det bare yt af dit liv. Så er de slet ikke værd at invitere. Fint, så gør du bare det 🙂

Jeg lærte det på den hårde måde – den rigtige gode måde
Jeg inviterede engang en række mennesker til en fernisering på Nørrebro, som billedkunstner. Det er næsten 20 år siden. Min allerbedste kammerat og hans kæreste skrev, at det da blev spændende med den udstilling, at de ikke dukkede op, men at jeg måtte have god fornøjelse med ferniseringen og at de ville glæde sig til at se på mine malerier en anden god gang.

Jeg var et andet sted dengang, end jeg er i dag. Jeg spurgte til forklaring på, hvorfor de ikke dukkede op. Jeg fik ingen. Rungende tavshed. Eneste svar jeg havde fået, kunne jeg så læse igen og igen, hvis jeg ikke havde forstået det.

Dengang blev jeg små-fornærmet, til en start. Siden har jeg tænkt, at det var den sobre måde at gøre det på, og jeg har selv benyttet den metode siden. Fordi jeg netop ikke fik skyts. Hvis han havde skrevet de ikke kom, fordi de skulle ud at spise brunch på Café Sult, så havde jeg jo nok sagt: – Helt ærligt, det kan I sgu da gøre en anden dag, nu skal I komme til min fernisering.

Der findes ikke skyld – der findes fri vilje
Men det ville de ikke. Og vilje skal respekteres. Vi har den frie vilje. Jeg ved den dag i dag stadig ikke, hvad de skulle siden de valgte min fernisering fra. Jeg har et godt venskab med dem stadig. Jeg ved i dag, at det er yderst upassende at spørge til årsag og grund. Det rager nemlig ikke mig!

Jeg kom mig meget hurtigt over det, netop fordi min kammerat var så god til at holde sig fra mudderet. Havde han kommet med forklaringer, havde vi bakset rundt i mudderet sammen og jeg havde været utilfreds med samtlige forklaringer. Jeg takker ham for at have lært mig lektien, at gøre det sobert, høfligt og ultrakort. Vi har gensidig respekt for hinanden, og har alle dage haft det.

Fedt med gæster, som faktisk ikke gider at være der?
Havde det været fedt, om de følte sig tvunget til at deltage i min fernisering, havde troppet op og jeg havde fornemmet, at de faktisk overhovedet ikke gad at være der? Nej, det ville have været mega ufedt.

Hvorfor tror vi, at folk ikke vil os, hvis ikke de tropper op som NPC’ere til vores events og stråler på os? Det er faktisk meget selvoptaget. Jeg har selv været der. – Jeg kom til din fødselsdag, så nu skal du også komme til min. Det skylder du mig! NEJ! Man skylder intet. Slut prut.

Grunden rager ikke dig!
Sande venner, familie og gode mennesker accepterer et nej tak. Uden grund. Der er en grund, men vi skal bare ikke kende den. For den rager ikke os. Og hvis grunden er, at de bare vil være hjemme og drikke kaffe sammen i dagligstuen, så er det fandme grund nok! Vi skal acceptere et nej, og vi skal acceptere at vi ikke skal kende grunden.

Med tiden inviteres man ikke
Hvis man som Morten og jeg takker nej til stort set ALT, så er der den glæde, at folk over tid stopper med at invitere. Det gør alting meget nemmere. De absolut eneste, som stadig inviterer os til noget, er faktisk vores udlejer. Til julefrokost mm. Den tager vi fra gang til gang. Og det ved de. No problem 🙂