Vinni Gren Bonde

Polarisering er menneskets største udfordring. Når det kollektivt lykkes at opnå Enhed (ikke det samme som enighed), vil der ikke længere være lys versus mørke at vælge i mellem, så vil der være Alt. På én gang. I balance. Høj Bevidsthed i HD colour.

Jeg er af den overbevisning (men hey det er bare mig, du mener bare hvad du vil ‘nkay?) at vi mennesker er rekrutteret hertil planeten, for at komme polarisering til livs, ved at vi kollektivt opnår Enhed. Og det kan vi. For vi er hybrid-væsner, som indeholder både de laveste og de højeste frekvenser i os. Når det kollektivt lykkes os at opnå Enhed, vil vores mission på Jorden været fuldbragt.

Siden tidernes morgen har vi fået vist, hvordan vi kan opnår dette, af en række mestre (Jesus, Buddha, Odin etc..) – og via symboler.

Vi kender alle Ying/Yang symbolet:

Mørke med et gran af lys i sig, og lys med en gran af mørke i sig. Feminin med lidt maskulint i sig, maskulin med lidt feminint i sig. Det ene er intet uden det andet. De har brug for hinanden. Og opnår sammen balancen. Splitter vi det ad, er der polarisering. Kamp mellem lys og mørke, mellem maskulin og feminin mellem plus og minus etc.

Når der er Enhed er der harmoni. Som når en mand og en kvinde har sex sammen og bliver til ét. Eller to mænd eller to kvinder, for det handler om andet en tissemand og tissekone, mystikken er større end som så – det handler om energier. Og det kan to af samme køn i lige så høj grad opnå.

Vi har fået det vist via de tre moderbogstaver i det hebraiske alfabet Shin, Alef og Mem:

Shin (ild), Alef (luft), Mem (vand). Sammen danner de ordet / lyden SHM, som på behraisk betyder ord, navn, energi, lyd, frekvens – og som er ved dette Universerne blev skabt. I Biblen kender vi det fra den kristne tradition ved oversættelsen “Ordet”. Ordet var hos Gud og ordet var Gud. Dette “ord” er SHM.

Shin (ild): Maskulin, lys, duen, Jesus, overbevidsthed, de øvre chakra.
Mem (vand): Feminin, mørke, slangen, Magdalenaen, underbevidsthed, de nedre chakra.

Når disse to er i balance – som Ying og Yang – er vi i vores Alef.

Alef (luft): Guds ånd(e) i os, den bevidste vejrtrækning!

Så opnår vi balance i de højeste frekvenser, og nærmer os SHM er sammen med Vor Himmelske far (for nu at bruge et kristent udtryk, for dem som kender dette bedst og resonerer med det).

Symbolet for det er, at vi har balance i øvre såvel nedre chakra og at disse mødes i midten: Hjertet.

I Højsangen er dette meget smukt og allegorisk beskrevet. Man fristes også til at sige: Drivvådt og sensuelt.

Davidsstjernen har nogen måske lyst til at kalde symbolet. Symbolet er dog oprindeligt fra Asien og adskillige tusinder af år gammelt, hvor jødiske mystikere i 1300 tallet begyndte at benytte det. Det gør det hverken mere eller mindre brugbart, for dem som føler symbolet taler til dem.

Der er også en anden udgave af tilsvarende symbol, som fx Lars Muhl ynder at benytte:

Den store cirkel repræsenterer det feminine, karret, det der rummer, det apatiske/ modtagelige, det feminine køn (skeden), som igen kan rumme det maskuline lem (prikken i midten), som repræsenterer det maskuline, sæden (der rammer målet), det målrettede, der skyder sig vej, det handlekraftige.

Når det er i balance, i Enhed, ser det således ud: Cirklen med prikken inden i. Så er vi i de høje frekvenser, tæt på Skaberen. Orgasmen er den højeste frekvens vi som mennesker kan opnå (med eller uden sex, det må du sgu selv finde ud af ….) for at komme tættest på Skaberen. Så ER vi Skaberen, eller en del af Skaberen, for vi har jo Skaberens ånd i os og vi kan selv skabe (babyer, healing, kvantefysisk). I Biblen omtales det som Det Himmelske Bryllup.

Lars Muhl har udarbejdet sit eget symbol:

Her ses sekstagrammet inde i et hele (som prikken i symbolet ovenfor) bestående af to hjerter (som selve sekstagrammet er) ét bestående af de øvre chakra og ét på hovedet som symboliserer de nedre chakraer. I den jødiske mystik siges det, at hjertet er kongen over sjælen. Når chakraerne er i balance, og vi lever livet gennem hjertet, så er vi kongen over vores sjæl. Dette illustreres ved kronen på hovedet, som vi ofte har set det i kirkerne i Sydeuropa, eller symboliseret ved lotusblomsten i den indiske tradition.

Her i Norden har vi kendt til tilsvarende visdom. Helt tilbage i den germanske jernalder finder vi – fx på Guldhornene – symbolik, der vidner om kendskab til ovennævnte Enheds-praksis. Det var ikke blot i Østens mystik vi kendte til den slags dengang. Nej, det var faktisk noget vi vidste noget om i Norden. I hvert fald blandt nogen. Den del af befolkningen, som havde den viden tilgængelig:

Det er umuligt at gå i detaljer med alle disse symboler i det her indlæg. Hvis du er nørd som jeg, anbefaler jeg at læse om Guldhornene, Gundestrupkarret og shamanisme af Søren Nancke-Krogh. Dog, hvis vi kigger på nederste symbol til venstre, ses en horisontal og en vertikal mand, som (forenklet forklaret) mestrer sig selv og i balancen opnår høj bevidsthed. Alene det, at illustrationen er horisontal og vertikal har i sig selv stor visdom, og det kan Søren langt bedre forklare end jeg kan.

Odin var shaman og iklædte sig “kællinge klæder”, når han red på Sleipner (= opnåede høje bevidsthedstilstande med sin shamantromme som værktøj). Sleipner var ikke en ottebenet hest, derimod en hurtig (flere ben…) tromme. Altså, høje frekvenser/ hurtige energier. Ved – som mand – at iklæde sig kvindeklæder i denne ceremoni, opnåede han Det Himmelske Bryllup. Mange kvindlige shamaner har brugt at iklæde sig herretøj.

Vi kan blive ved, for symbolerne er mange og de er over hele kloden. Det er blot at benytte dem, som taler til os. For mit eget vedkommende taler de alle til mig. Det ene udelukker ikke det andet.

Et ydre symbol på polarisering er Israel / Palæstina. En indre Enhed på denne udfordring kunne være, at se tilbage på deres fælles rødder. Deres sprog (arabisk og hebraisk) er begge lillesøstre til aramæisk (som Jesus talte), i dag kendt som assyrsk aramæisk, talt af få syrere fra Syrien. Dette er dog en øst aramæisk dialekt, hvor Jesus’ var vestaramæisk. I dette sprog – aramæisk – ligger en stor mystik, en nøgle til os mennesker. Lad os bruge den nøgle, den visdom til Enhed, fremfor at lade os trække rundt i manegen af storpolitisk polarisering. Arabisk og hebraisk tilbyder samme mystik. Der er stor visdom gemt i disse sprog.

Her er et sidste symbol, fra indisk tradition. Jeg vil intet forklare, men lade billedet tale for sig selv. Det er lånt fra Lars Muhls bog “Det aramæiske mysterium”.