Vinni Gren Bonde

Jeg ku løbe beruset, nøgen, vild
og skrigende ned af gaden.
Eller krympe mig sammen på gulvet,
i et hjørne, og tude.

Måske ku jeg også bare gå i atelieret og male – vildskaben ud.

Du uskyldige hvide lærred
bered dig på tæsk!
Bondepigen forlader suppegryden
til fordel for stålbørster, maling og spartler

Oh, du store dydige lærred
spred dine jomfrulige ben
og mærk min styrke
forplante sig i dit indre