Vinni Gren Bonde

Vinsmagning på Pianpolvere gården i Barolo. Selv boede vi i en hytte på Ada Nada vingården i Barbaresco.

Destination: Piemonte (og Ligurien), Norditalien
Transportmiddel: Bil – 8 personers minibus (Hunday H1)
Rejseholdet: Morten, Rebecca, Sofie (16), Frederik (14), Anna (12), Clara (3) og Kurt (1)
Feriens længde: 8 dage
Transporttid: 19 timer hver vej

“Ja, nu har vi jo fået en baby, så kan vi jo ikke så godt rejse på ferie de næste to-tre år” 

Det er jo en betragtning – og en begrænsning! Med fem børn – som vi har – ville ovenstående udsagn betyde ferier udelukkende i Danmark i en meget lang periode. Eller ferier kun uden børn. Ingen af delene attraktivt.

Ja, at have børn kræver “sine ofre”. Jeg vil dog godt selv vælge, hvor disse offerkøer skal græsse. Nemlig lige præcis dér, hvor jeg selv er uden for indflydelse. Ligeledes har jeg oplevet mange provokeres og harmes over, at forældre (herunder særlig en mor) vælger at holde ferie uden børn. Uha, fy!

Og indflydelse har Morten og jeg på, hvor vi holder ferie, hvad vi ønsker at opleve med ungerne og ikke mindst, hvad vi ønsker at give dem med i deres kulturelle bagage. Og valget faldt på en slow-food ferie på vingården Ada Nada i Barbaresco – nok engang. En mulighed for at smugkigge i det Piemontesiske køkken, læren om råvarer og kærlighed til tiden og livet. For det er netop, hvad Piemonte hørmer af: Livsglæde, usigelig lækker mad og den gode nebbiolo-drue.

Trods egnens skrig-røde tal på bundlinjen, forstår befolkningen at nyde livet. Hér bruges penge på god mad, fremfor design af dyre samtalekøkkener og fancy biler.

Bevares – det er temmelig mere besværligt at rejse med børn! Særligt helt små af slagsen. Det kræver planlægning, overskud og ikke mindst konstant åbenhed for pludselige omlægninger. På sin vis kræver det mere improvisation at rejse af sted med små børn. Man ved jo aldrig, hvornår lortebleen er perverst overfyldt og årsag til growling på bagsædet i F16 decibel. Og det kan kræve ekstra nærværelse, at udføre bleskift på to små børn, en mørk og kold november eftermiddag på bilens guldmåtter, i en meget trafikeret og beskidt motorvejstunnel. Kan man leve med den slags udsving, tilbyder livsnyderi-ferier i Piemonte på uanede muligheder. Også medbringende (små) børn!

Når det så er sagt, er det fedt at rejse både med og uden børn. Det er to meget forskellige ferieformer og hver har sin charme. Hvor den ene oser af (måske grotesk mange) vinsmagninger – på nogle af verdens bedste vinhuse – gourmet mad, sex, romance og frihed – tilbyder den anden nutella-madder, matadorspil, sodavand, skænderier over sengetider og pasta  i klamme mængder. Og alligevel kan (få) besøg på vingårde, i vinmarker og udvalgte spisesteder sagtens lade sig gøre med børn, mange børn og tilmed helt små børn. Italienerne elsker børn og forkæler dem fra første færd. Selv “fine” restauranter finder det naturligt, at børn leger på gulvet, kan høres og ser Barbapappa på den medbragte computer, mens mor og far taler om underlig mad, som ungerne for længst er færdige med at indtage.

Det er i sandhed en fornøjelse at udnytte muligheden for at vise sine børn, hvordan livet er – et sted som Piemonte. Dér, hvor livet kører i lavt gear, slow-food traditionen havde sit udspring og tilmed spise på stedet, hvorfra slow-food manifestet blev forfattet. Og det er i den grad en oplevelse, når børnene er skeptiske overfor den fremmede mad og efter at have smagt den, beder om mere af slagsen.