Vinni Gren Bonde

Jeg rykker mig langsomt
og træder i vandpytten.
Det er koldt om anklerne.
Fødderne fryser og længes.

Om måltidet dannes en ro.
De tilstedeværende rummer alle,
som spiser og dypper brødet i olien
– med højre hånd.

Dér sad Jesus i grønt.
Det røde var for længst ømt.

Senere glemt.
Gemt,
alt, alt for nemt.