Vinni Gren Bonde

Temperament handler ikke om, hvorvidt man kommer syd fra Köln og kan lide oliven, eller ej. Det handler om en tillagt adfærd.

Det er da ellers meget belejligt, eksotisk – og måske også lidt sexet – at dække sig ind under den med de sydlandske himmelstrøg og varme blod. Når man altså har opført sig lige lovligt hysterisk og i følelsernes vold. Så kan man misse med øjnene og vifte med de lange mørke krøller og sige: “Åh ja, det er jo også bare mine aner”. Og nærmest være stolt af det. Så er man så dejlig fri for at tage ansvar for sin urimelige handling og kan i stedet pege på generne. De fleste vil nok nikke og godtage denne (bort)forklaring. Fordi vi er så hjernevaskede. For det passer ind i vore opfattelser af stereotyper.

Hvor har jeg dog mødt mange (super skønne og dejlige) kvinder, fra diverse sydlandske regioner, der igen og igen taler om deres eksotiske og varmblodige temperament, som værende årsag til deres reaktioner på dette og hint. Til trods for at jeg, som totalt æble nordisk, har langt mere af slagen, end mange af dem. Hvilket mange af dem giver mig helt ret i og vil skrive under på. Forskellen er blot, at jeg ikke kan pege på nogle gener, som forsvarer min opførsel. Jeg bliver nødt til at tage ansvar for min adfærd. Jeg stilles til regnskab for den og går ikke fri, hvis jeg benytter DNA-metoden. Jeg bliver i hvertfald ikke opfattet som eksotisk eller varmblodig, til trods for sidstnævne til tider kan måles til kogepunktet.

Havde jeg nu været rødhåret, så ville det måske virke. Det sjove er, at de (ægte) rødhårede kvinder jeg har kendt, ikke har været spor anderledes en alle os andre mørkhårede eller lyshårede – eller alt det, der ligger imellem (og dem er vi trods alt flest af). Ligesom mine sydlandske veninder ikke er et hak mere temperamentsfulde end os. Ikke som udgangspunkt.

Måske jeg – næste gang jeg får et hysterisk anfald –  skulle slå smut med mine store lyseblå øjne og slå smæld med mit lange mørkblonde hår og sige: “Åh ja, det er jo også fordi jeg har svensk blod i årerne, at mit temperament går totalt amok”.

Jeg tror ikke det virker…