De fleste mennesker er ikke bange for at dø …
– de er bange for at leve!
Eva – fra Biblen (på old-hebraisk = Hava) – betyder “liv”. Altså Eva fra “Adam og Eva” i Edens Have …
Eva = liv. Som symbol repræsenterer Eva altså liv. Det er Eva, som føder børn. Altså giver liv / føder liv / er liv. Adam har en anden rolle. Eva kan ikke undvære Adam, og Adam kan ikke undvære Eva. Uden Adam – intet liv (Hava / Eva). Ingen Eva.
Kloden i dag er under-repræsenteret af “Eva”. Den er over-maskulint repræsenteret. Derfor ude af balance… Ude af liv. Kun “at skabe”, eller med ord vi forstår anno 2015: “Vækst”. Hvilket er en åbenlys forklaring på ubalancen, eftersom Adam netop er “vækst”.
Vækst er godt. Dog – uden kærlighed – står vækst alene. Tomt, koldt, liv-løst ( = kærligheds-løst). I desperation kan tilsættes kunstig gødning. Kemi-fuld landbrug. Så holder væksten ikke. Den stopper med at gro, naturligt. Den gror i hvert fald uden kærlighed. Uden liv. Uden Eva. Uden Hava. Uden .. tja, tilbage til Eden. EdEn. (Reflekter lige over dette ord: EdEn).
Adam skaber liv (med sin sæd) – mens Eva føder/ leverer/ transformerer (til) liv. Med sin Liv-Moder (Maria?). Hov. Ja ja.. tænk…
Som verden ser ud – lige nu – er det Adam-energier, der er over-repræsenteret. Vækst. Eva energier lavt repræsenteret.
I bestemt form betyder Eva på hebraisk (altså Hava) = Ahava, altså Evaen, og betyder (sjovt nok) “kærlighed”.
Er kærlighed lavt repræsenteret i verden?
Er frygten for at dø et tegn på manglende kærlighed? Altså Liv. Altå Hava / Ahava?
Guuud, kan det virkelig være sådan? Er det virkelig så “enkelt”? Ja. 🙂 Den gave fik vi. At “regne den ud…”. Via skrift. Ord. Energi.
PS: Vi er krop, sind og ånd. Den virkelige tre-enighed. Derfor giver homoseksualitet netop mening. I sær, når vi kender til Adam og Eva princippet. Måske savner du forklaring her? Ej – jeg vil hellere bede dig om at læse, hvad jeg virkelig har skrevet 🙂
Kys
Becca = Rebecca = Rivka (hebraisk)
Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Vinni Gren Bonde 
Smukt – og set med mine øjne – meget rammende beskrevet.
Imens jeg læste, var der især 2 tankestrøg, som tog på vandring …
Du skriver: “Adam skaber liv (med sin sæd)” .. og at de maskuline kræfter er i overtal. Jeg er meget enig, og vil gerne tilføje til din tankestreg, “at vi høster som vi sår”. Derfor er verden så åndsforladt = i underskud på de værdier som vedrører gavmildhed (modsat grådighed, og troen på konstant vækst, som den hellige gral – ja undskyld mig, hvis det virker blasfemisk, at nævne denne i flæng), samt medfølelse. Værdier, som vi ofte betegner som feminine.
Det åndelige er så ugleset og overset, at balancen ikke kan genopstå lige med det vuns. Grådighed, nærighed, og selvviskhed er noget som fanden har skabt (eller Gud), for at vi skal forstå vigtigheden af gavmildhed, kærlighed og næstekærlighed – og liv, som du så flot inddrager. Døden er en naturlig afslutning på livet – men det er alle dødens ansigter ikke; ligesom et liv der ikke leves, heller ikke er et værdigt liv. Fandtes modpolen ikke (yin-yan), ville vi sikkert heller ikke forstå begrebernes egentlige funktion og betydning. Men når der kommer overvægt mod den ene pol, tilter værket. Balancen udebliver.
Når først vi (alle) lærer, at vi skaber mere, ved at give (og dele) mere, giver vi plads til, at balancen kan genopstå, og at vi alle brødfødes. Selv dette er en del af Jesu lære (da han deler fisk og brød ud). Du citerer selv Biblen, som indeholder mange skatte. Desværre var det også her, at nogle af de første og mest mægtige maskuline kræfter tog fat, da den sorterede i indholdet, og dømte Maria Magdalena som en hore (fordi hun var den mest værdifulde og intelligente iblandt Jesus disciple, og udgjorde en “trussel” eftersom, at hun var Jesus partner og dermed ham ligeværdig – og igen uundværlig for Jesus, fordi hun var hans feminine modspil i hans treenighed). Siden da har mange magtfulde (og centrale) personer, skrevet sig selv ind i historien, på bekostning af andre. Det er den verden, som vi lever i. Set i dette lys, er det ikke så sært, at mange er bange for at leve – og her ved jeg godt, at det ikke var det du mente, da du skrev, at de fleste ikke er bange for at dø, men bange for at leve. Men vi skal – og må – leve, for at give verden et los, og for at vi alle på vores lille mikroplan bidrager til, at verden bliver et bedre, og mere værdifuldt sted at leve.
Mennesket fødes fuldent og fuldkomment rent, men tager en masse fejl med sig i graven. Det er en del af menneskets skæbne. Vores åndelige værk er, at blive klogere på os selv og verden – hvor sjælens karma hjul bærer på værdifuld læring for os, indtil vi fatter budskabet og flytter os videre. Forhåbentlig lærer vi dette i tide, og undgår alt for mange lidelser (og hvis du spørger mig, har der “allerede” været for mange).
Tak for dit tankevækkende og inspirerende indlæg.
CC
juni 16, 2015 at 22:30
Tak for dine vel-reflekterede tilbagemeldinger. Det er meget inspirerende for mig at læse dem.
Rebecca Bonde
september 7, 2015 at 18:36