Archive for the ‘homoseksualitet’ Category
Celebrate Gay Pride
Jeg har i dag ændret mit profilbillede til at have regnbuens farver dushet henover mit ansigt, og viser min sympati for Gay Pride.
Det tog mig nogle dage at gøre det, for jeg tænkte aller først, at det bare slet ikke burde være nødvendigt. I den optimale verden, er det fuldkommen overflødigt. Det er behøvende lige meget, hvilken seksuel præference folk har (med mindre børn og dyr er involveret, eller det handler om perversiteter, hvor det går ud over uskyldige). Jeg har ingen interesse i, om mine venner, kolleger eller familiemedlemmer er homoer, hetroer eller halleluja’er. Bare de ikke er idioter.
Jeg er bøsse-magnet. Det har jeg alle dage været. De bedste venner jeg til dato har haft, har været bøsser. Min aller første kæreste gennem to-tre år, er i dag gift med en mand på 12. år. Min aller bedste ven i livet gennem mange år, er homoseksuel. Disse mænd har interesseret mig pga deres personlighed. Den har klikket med min. Det har ikke skyldtes, at de er homoer.
Lad os i samme omgang lige mane til jorden, at bøsser er rige, har løse håndled og er frisører. Jeg får ondt i maven af den slags udtalelser. Min førnævnte eks-kæreste er mere eller mindre fattig, har bastante håndled og er pædagog. Han har videreuddannet sig til psykoterapeut og er i dag ledende familierådgiver i Københavns Kommune. Og god til det!
De fleste hetro mænd drømmer om at få suttet den af, af en anden mand.
Jeg havde en hetro kæreste engang. Han var til gengæld fimset.
Der er så mange fordomme.
Min far troede i mange år, at jeg var lesbisk, fordi jeg endnu ikke var blevet gift og havde fået børn. Han kommer fra en verden, hvor den slags er noget, som bare nærmest uundgåeligt sker af sig selv, når man er 21 år. Jeg kunne oplyse ham, at jeg ikke var lesbisk, jeg havde endnu bare ikke fundet den mand, som jeg ønskede at præsentere for familien. Det skete da jeg blev 35 år. Han kunne ikke forstå det skulle tage så lang tid, for som han sagde: “Så grim er du kraftedme heller ikke”.
Jeg gider ikke fejre noget homo stolthed. I den optimale verden. Jeg vil hellere fejre livet. For alle. Alligevel har jeg valgt regnbue-profilbilledet. For der findes desværre endnu steder i verden (faktisk langt de fleste), hvor homoseksualitet er forbudt, set ned på (sygeliggjort) og hvor bøsser og lesbiske er jagede som vilde dyr. Det er næsten ikke til at tro, at det er sandt. For i min verden, er lige så naturligt at være homo, som at være hetro – som at være menneske – som at være i live – som at trække vejret, …
I øvrigt tror jeg de fleste mennesker har en homoside. For mange behøver den ikke at udleves. Den er der bare.
Jeg vil fejre livet.
