Vinni Gren Bonde

Jeg får sommerfugle i maven
ved duften af en ny notesbog,
en yndlings-kuglepen.
Og tanken om at skrive.

I min forestilling indretter jeg en bolig.
Det sker også, når jeg træder ind i nye rum.
Vupti, alle linjer og diagonaler springer mig i øjnene.
1-2-3 og så har jeg indrettet rummet, i min forestilling.

Kaffe med piskefløde får sorg til at smuldre.
Jeg hader røg, men savner alligevel Cecil duften
– hjemme i min farmors Københavner-lejlighed.
Hun trak altid køkkengardinerne for, når det sneede.

Hvis jeg er ked af det,
hjælper det at klæde mig som i gamle dage.
Så finder jeg ligesom hjem.
Igen.

Jeg savner ofte den grå himmel,
for den var der en del i barndommen.
Den resonerer med min indre pige,
og jeg aner genkendelsens kald.

Ofte vågner jeg om natten,
fordi jeg kan mærke jordrystelser.
Jeg lytter til vindens farver
og ved, hvordan i morgen er.

I soveværelset ligger jeg i timevis,
og betragter loftets knaster.
Dér er manden – og dér er bjørnen.
Jeg snakker lidt med loftet.

Hvis det ikke var usundt, ville jeg alligevel nok stadig ryge,
kaste med håret som Ria Haywood og male læberne røde.
Det passer ligesom til jazzen
– og kaffen med fløden ved farmors køkkengardiner.

Indimellem taler hun til mig, min farmor.
Hun døde i 2002,
men kilder mig i håret – et bestemt sted
når hun vil sludre.

Så siger jeg ‘hej farmor, nåh er det dig’?
så taler jeg lidt med hende.
Jeg ved hun hører mig
– og jeg hende.

Af og til falder jeg ned mellem to stole,
og maler mig selv op i et hjørne.
Så tager jeg hovedspring,
ud i det uvisse.

Jeg er dårlig til det med fugle,
aner ikke hvad de forskellige hedder.
Alligevel forstår jeg, hvad de siger.
Jeg synes deres sprog er tydeligt.

Mange lyde er forstyrrende,
jeg foretrækker stilhed.
For mange lyder overdøver min indre dialog,
og så er der altså bare for meget larm!

Den pivene lyd fra wc-rulle holderen,
er en irriterende og unødvendig lyd.
Men når jeg ligger i sengen og på afstand hører Morten trække i rullen,
er den hyggelig.

Lyden af træsko over toppede brosten,
er en lyd der gør mig godt.
Jeg ved ikke hvorfra den kommer,
som jeg fx gør med kaffen med fløde.

Farven i stemmen,
afslører sindstilstanden.
Ligesom vore trin
– og vore børn.