Nej tak, det-er-ikke-noget-for-mig-fest.
Husk, det er altså bare tilbud. Det er OK at sige nej.
Det er årstiden for konfirmationer, studenterfester og 18 års fødselsdage. De fleste jeg kender er skrup forpustet over at bruge stort set hver weekend i foråret på diverse tilbud. Så sig dog nej tak. Det kan man godt. Det er muligt det ikke bliver taget godt imod, men hellere det end at spilde tid på noget, man reelt ikke gider.
Det er jo ikke DEM du siger nej tak til, det er arrangementet. Det er ikke det forpligtende fællesskab du fravælger, det er det frivillige.
Jeg ville virkelig hade at have inviteret nogen, som ikke gad arrangementet, men alligevel dukkede op og som i bilen sad og rullede med øjnene – på vej hen og hjem igen.
Nej-hatten kan være smukkere end ja-hatten. Ja-hatten kan være en falsk bimbo.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar