Vinni Gren Bonde

Jeg blev så glad da jeg opdagede at jeg stadig kan læse Bornholmsk. Jeg forstår hvert et ord, som herunder står (nederst).

I december mødte jeg en gammel Bornholmsk fisker på Hviids Vinstue i København som jeg fik lov at tale bornholmsk med. Jeg skulle dog lige koncentrere mig i begyndelsen, for jeg var netop landet samme eftermiddag fra Stockholm, hvor jeg havde talt svensk i to dage. Bornholmsk er et gammelt østdansk sprog, som de skånelandske dialekter, og er derfor noget helt andet end rigssvensk.

Dog, bornholmsk er oprindeligt et slavisk sprog, som med tiden er blevet fordansket og forsvensket. Det minder meget om gotlandsk synes jeg. Jeg griner altid, når svenskere siger at gotlandsk er umuligt at forstå.

Har lige set et interview med en mand fra det nordlige Norge (Troms) om den vanskelige dialekt i Troms. Tænk, jeg havde sværere ved at forstå intervieweren, der talte rigsnorsk. Troms dialekten er så let at forstå og minder også lidt om Bornholmsk.

Og det er jo igen den gode gamle med, at fiskerne har bragt sprogene med sig rundt og har udviklet deres helt egne sprog. Der er intet så fantastisk, som at tale med gamle fiskere. Det niveau er kulturhistorie de kan hoste op med, får sprogforskere på Københavns Universitet til at ligne søde Anders And studenter.

For mange år siden kørte jeg til Dragør for at finde en fisker jeg kunne tale med. Jeg fandt en ældre én af slagsen, og fortalte ham, at jeg havde hørt der fandtes et særligt sprog, som fiskerne talte – dem som var fra Dragør, Bornholm, Simrishamn (Sverige), Gotland (Sverige), Bergen (Norge) og et sted jeg ikke længere husker i Holland. Han bekræftede.

I dag kan man stadig høre mange Dragør fiskere tale en form for bornholmsk. Dragør fiskeren fortalte også, at det sprog de talte var fra før Øressundsbroen kom. De lå og krydsede ude i sundet og talte dette sprog over radioen. Dem fra Kastrup måtte de oversætte for, da de ikke forstod sproget. Kastrup, bare få kilomoter fra Dragør. Men folk fra Gotland og Bergen forstod. Det er vanvittigt fascinerende.

På fotoet herunder sidder min onkel Conny (th). Han var fisker i Tejn, og min mosters mand. Han blev kaldt “det sorte svin”, for han var sorthåret og blev vitterlig olivensort i huden om sommeren. Den ukendte person (tv) er måske en polsk fisker-ven. Han ligner en polak. Og Polen var jo lige om hjørnet. De mødtes i havne rundt om i det baltiske.

Vand forbinder land.

PS: Onkel Conny spillede på sav, og sang så sirenerne dansede. Som barn oplevede jeg det ved flere lejligheder. Han sang gamle bornholmske viser.

Tjek dine bornholmske sprogevner her:

“Ejn dâ Poulus å di anra gjikj ud tee et bedehuz udanjfor bønj, va der en pibel der der hadde fåd ævnan tee å spå. Å spåpibelinj folgde ætte Poulus å di anra å râwte: Di her karana ee denj højaste Guds tjenara å di forkjynjar Jer frelsans vaj. Å flera dâ i trækj folgde spåpibelinj ætte dom å rawte ded samma. Tee sist ble Poulus nagger å hanj vende saj om å sâ tee pibelinj å spådomsånd i pibelinj: I Jesus Kristus naun vil jâ hâ a du farar udå pibelinj. Å ånd fare ud i samme øjablikj.”