Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Hold mig

leave a comment »

Holdt mig stramt i hånden, skat
ellers kan jeg ikke mærke dig.

Jeg foretrækker store håndvaske,
ellers pladrer vandet ud over det hele.

Må hvert et skridt jeg tager,
blive med bare fødder på blødt græs.

Når jeg ser på ruden,
ser jeg det den genspejler,
fremfor, hvad der er på den anden side.

Således ser vi hinanden.
Vi tror vi ser den anden.
I virkeligheden ser vi en genspejling af os selv.
Vi er alle spejle af hverandre.

Jeg synes Phillips far er lækker.
Det handler nok mest om mig selv.
Jeg synes faktisk næsten alle er lækre,
når jeg har det super fedt i mig selv.

Hold mig stramt i livet,
ellers bliver jeg usikker.

Tænk, at være et par bukser på en tørresnor i haven.
Bare hænge der og daske.
Ikke at skulle noget.
Bare mærke vinden og solen.

Jeg kan ikke dufte æbletræet herindefra.
Det gør ikke noget.
Bare tanken om, hvordan det mon dufter
– er nok.

Hold mig stramt
så jeg kan mærke dig.

Jeg går baglæns i cirklen
og trækker energien retur.
Hvorfor designer vi biler, der kan køre så hurtigt?

Små rum elsker jeg.
Så kan jeg mærke mig selv.
Store rum er også dejlige.
Bare der er masser af sjæl.

Vi mener alle at have en særlig musiksmag.
Nu hænger jeg lige til tørre lidt.
Kom, med duft af æbletræ
og lad mig hvile i din skygge.

SONY DSC


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

maj 6, 2020 hos 09:00

Lagt i Blog

Skriv en kommentar