Vinni Gren Bonde

Lydløst øjeblik
betragter den grønne mark, gennem ruden.
Den sladrer om forår
og sildig regn.
Dens frakke er grønnere end ellers.

Hækken skiller mark og have,
som et Ymers øjenbryn.
Luften mellem mine fingre er blød,
og har mere at sige hånden.

Jeg er ikke trækfugl som Johannes V Jensen.
Udlængsel har indre ord, der gror.
Evigt de i mig bobler
og venter på at blive lukket ud
af savn
og ind i dette
øjeblik.