Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Kend dig Selv versus fællesskabet

leave a comment »

Du kender det. Fællesskabet, hvor du møder åbne arme, stor begejstring over netop du er der, omsorg og kærlighed. Det er en rus at opleve. Livet giver mening og følelsen i kroppen er fantastisk. Det kan være fællesskabet i den udvidede familie, i en kirke, på job, i en klub eller blandt gamle venner.

Og denne rus kan hurtigt fordufte, når det modsatte pludseligt melder sig. Hvor kærligheden og begejstringen erstattes af løftede pegefingre, formaninger og irettesættelser. Fordi du åbenbart træder lidt ud af boksen og ikke passer ind i den skabelon andre har forhåndsdefineret. Ikke lever op til andres forventninger.

Der er virkelig kun én ting at gøre: Smut. For det bliver aldrig godt. For enten må du give køb på, hvem du er, for at tilpasse dig andres syge normer, eller også må du finde andre at lege med …. Det kan være ensomt. Nyd det.

Kærlighed er rummelig. Ikke dømmende. Kærlighed glæder sig på dine vegne. Og deler glæden med dig. Kærligheden har ingen forventninger. Den nedgør dig ikke, og taler kun godt om dig. Kærlighed er overskud.

(K)ærlighed er ikke at dukke hovedet, finde sig i det og tro det er dig den er gal med. Elsk dig selv. (K)ærligt. Og er der ikke virkelig plads til den udgave af den selv-(k)ærlige dig, så er det ikke et fællesskab for dig.

Som der stod over templet i Apollon og på Essenernes universitet i Qumran: Kend dig Selv!

Allaha (aramæisk for Gud) betyder oversat til dansk noget i retning af ‘mit inderste Selv’. Så, at kende dig Selv er at kende Gud. I psykologien kalder man det for Det Højere Selv. Same same …. kært barn har mange navne.


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

februar 6, 2021 hos 11:37

Lagt i Blog

Tagged with , ,

Skriv en kommentar