Broen til liv og død
Det er lige-gyldigt om det regner eller sner,
det hele bliver alligevel til pløre, om lidt.
Min datters mentale sundhed
min søns begejstring
det er vigtigere
end alt det ligegyldige vi vælger at slås med.
En kvinde jeg kender har fået hjerne-kræft.
Hun har nok ikke længe igen.
Hendes mand er også syg.
De har to drenge på min datters alder.
Hvem bekymrer sig da om vejret
dagens falske smitte-tryk
dagens falske nyheder
dagens falske platheder
dagens falske småligheder
dagens falske tænder, planter og patter
falske øjenbryn
falske øjenvipper
falske læber
falske ytringer
falske venskaber
falske hensyn
falske falskhed
Når jeg lukker øjnene
og giver ånden op
dør jeg ikke
så lever jeg
på den anden side.
Døden er
i virkeligheden
en bro.
Når jeg lever her
i falskhedens falskhed
så er jeg i døden
og venter på at vågne.
Van Gogh var vågen
Han malede energierne.
SHM
Navnet
vibrationerne
bølgerne
virkeligheden
sandheden
Van Gogh ventede på at vågne
fra dette eksil vi er i på jord.
Vi kan vågne nu
ved et fingerknips
som af en trance
i nuance.
Jeg har det sådan
at jeg føler mig vågen når jeg sover
og arbejder derude om natten i andre dimensioner
og sover-en-slags mens jeg er i hverdagens trummerum.
Bum Bum.
Det er så lige meget
om solen skinner eller det stormer
for det er alt sammen helt OK
og ikke noget at lade sig hidse op over.
Det er
hvad det er
som det er
igen og igen.
Når broen viser sig
passerer jord-livet atter – i nanosekunder
broen gør os bevidste om livet
og døden
som er livet
det virkelige liv.
Jeg er ikke bange for at dø
og derfor ikke bange for at leve.
Faktisk er jeg ikke bange for noget.
Noget er ikke bange for mig.
Nu vender jeg spejlet
og ruden
en af de små-sprossede yndige ruder.
Så jeg kan se både ud
og ind
i samme sind
med samme ånd
med min hånd
jeg vender
om
på broen
går retur
ikke tilbage
så nu er jeg her igen
og igen
og mens jeg er her
kan jeg tage tilbage
hjem
til min Far i Himlen
som er så meget alt det vi ikke har lært
alt det, de ønskede af fjerne fra os
så vi ikke fik den magt
vi var tiltænkt
af vor Far
& Mor.
Livet er så dejligt,
når bare jeg hele tiden kan se broen.
Broen er min milepæl
og minder mig om livet
og hvorfor JEG ER
her
og nu
og i al evighed.
Jeg var der i Begyndelsen
jeg vil være der i Enden
Alfa og Omega
for det er det samme
det er hver sin ende af broen
overgangen.
Det er som i mavedansen:
Det er overgangene der er de vigtige.
Dem, som forbinder bevægelserne
og som udgør selve dansen.
Det er mellem noderne musikken opstår.
Som mellem ind- og udånding.
Som mellem hvert skridt
som at være før eller efter broen.
Det er først
når du slipper stemmen
at vi ved om det lød godt, det du sang.
Det er sidst
når du slipper ånden
at vi ved om det gav mening, det du var.
Jeg kender en kvinde
som har hjerne-kræft.
Hun var så glad for livet.
Nu ser hun broen.
Kære kvinde,
gå du blot over broen.
Vi ses igen
på den ene eller den anden side.
Her er der ingen falskhed
blot liv og død.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar