Vinni Gren Bonde

Af Claus Herskind Houlberg

STJERNEMENNESKER og jordlinger kunne man kalde vore dages brydning. Er vi kosmiske væsner, der for tiden er i fysisk krop. Eller er vi blot fysiske væsner og alt det andet er illusioner og historier fra de varme lande.

Mere akademisk udtrykt er det brydningen mellem spiritualitet og materialisme, vi er vidne til i vor tid. Hvis alting bare er fysisk, så kan man jo tillade at måle alting i fysiske enheder og behandle mennesker som skakbrikker … men bag det hele lurer så også meningsløsheden, tomheden og entropien, dvs. altings udslettelse.
.

Når vi betragter stjernehimlen, så er det selvfølgelig et storslået syn, men for jordlinger er det heller ikke mere. For hvad skulle disse døde klumper derude dog have med os at gøre. For i virkeligheden er vi jo nok helt alene og de eneste mennesker i hele universet.

Spirituelt vakte mennesker ser med medlidenhed på denne livsanskuelse, hvor sanselige nydelser er de eneste lyspunkter. At der findes noget indeni os, som er større og mere værdifuldt end, hvad den materielle verden kan tilbyde, er utænkeligt for en jordling.
.

Vores kultur, som vi er vokset op i, er ved at forstene i materialisme og krakelere for øjnene af os. Hvis denne kulturs fysiske udtryk skulle opfattes som den eneste virkelighed, er vore dages opbrud jo angstprovokerende. Selvfølgelig har vi da en fysisk virkelighed, men den er jo heldigvis ikke den eneste.

For den materialistisk tænkende jordling, så er eventuelle væsner ud fra rummet rumvæsner. Hvortil det spirituelt tænkende stjernemenneske vil spørge: Er vi da ikke alle det?

At beboerne af en lille planet i et mindre solsystem ude i det ene hjørne af vores kæmpe galakse skulle være de eneste væsner, der ikke er rumvæsner, er jo ganske grinagtigt at tænke sig. Især for et stjernemenneske, der er inkarneret her for tiden.