Fokus på det du vil – fremfor det du ikke vil
Det hjælper at have fokus på det vi gerne vil – fremfor det vi ikke vil.
Alene det faktum, at der er en overvægt af ting i verden vi ikke vil, gør at disse drukner vores vil-gerne. Det er jo ikke fedt. Det var jo ikke meningen med at være her.
Min erfaring er, at der kun er én vej til at leve det liv vi gerne vil leve: Fokus på det vi VIL, fremfor det vi IKKE vil. Og hele tiden justere ind, skære det overflødige fra. Støjen.
Hvad end din vil-gerne er foto-skud alene i naturen eller håndboldtræning – så er det bare det du skal fokusere på, så dine vil-ikke fordamper som dug for sol. Måske er dine vil-ikke et liguster-familie-liv med småkager til kaffen om søndagen, når man besøger svigermekanikken. Så er det bare det du takker nej til, mens dit fokus stadig er på de ting som betyder noget for dig, som du gerne vil.
Morten og jeg lever det langsomme liv, og vælger sociale sammenkomster fra, vi gider ikke alt det menneske-noget. Vi skærer støjen fra og fokuserer på det vi her sat på kloden for. Vi er for længst holdt op med at bekymre os om, hvad andre mon mener om det, tænker og om der mon vil være reaktioner.
Drop samfundets syge normer og alt det lort du har lært om, hvad man skal og ikke skal. Mærk efter i dit hjerte. Du ved, hvad det rigtige for dig er. Lad dig ikke flå i. Lad dig endelig ikke manipulere.
Ja, folk vil reagere – og hvad så? Det gør folk alligevel – uanset, hvad du gør og ikke gør. Lev nu dit liv, og glem hvad de andre mon synes om det. Gør du ikke det, så er det andre der lever dit liv. Det kommer der intet godt ud af, og du ender med at blive rigtig deprimeret, frustreret eller en lille skuffet surmule.
Gør det du gerne vil. Og presser nogen dig, er det bare at putte disse ‘nogen’ ned i det store krukke med vil-ikke, for så hører de jo nok til der.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar