Alene og ensom er godt! Du er det ikke evigt…
Vi er hjernevaskede til at tro, at vi ikke kan undvære nære relationer. Medierne er fulde af historier, der fortæller vi er sociale væsner og har brug for hinanden. Det er vildt, hvad jeg ser andre finder sig i fra familie, svigerfamilie og venner, fordi de er bange for at miste dem. Bange for tanken om at være alene, udstødt, skubbet ud af flokken. Så hellere finde sig i deres lort.
Jeg vil til en hver tid hellere miste, end at finde mig i deres lort. Når det er sagt, er det vigtigt at der er plads til at fejle. Det er menneskeligt, vi gør det alle. Naturligvis. Og det er OK at vi ser meget forskelligt på tingene. Jeg har jævnligt konflikter med min ene svigerinde, fordi vi er meget uenige, om meget. Det skal der være plads til. Det betyder ikke hun får fingeren.
Det jeg taler om er, når nogen bliver manipulerende, vedholdende egoistiske eller direkte respektløse og dømmende. Så er det bare ud. For fulde gardiner. De opdager det først langt senere, for jeg fortæller dem intet. Jeg trækker mig bare og lukker ned. 100% ned. De hører aldrig fra mig igen. Jeg vender dem ryggen. For det vidner om mennesker, der ikke er på plads med sig selv, som har issues. Hold det ude af din cirkel. For Guds og din egen skyld. Der kommer aldrig noget godt ud af, at have mennesker inde i dit liv, som er bevidst ondskabsfulde over for dig, som forsøger at holde dig nede, for at føle sig relativt hævede. Aldrig. Vent ikke på de laver sig om, at de opdager du faktisk er sød. De er crab. Ud.
At være alene og/ eller ensom er ikke noget dårligt. Det er ikke noget at være bange for. Det kan være fedt. Efter en rum tid sker der ting og sager. Og hvis du er på plads med dig selv, og skærer de giftige individer fra (uanset om det er svigerinderne, din far eller to venner) så vil du begynde at tiltrække mennesker i dit liv, som du resonerer med. Det er en gave, som sendes til dig. Du tiltrækker dem ikke, når du tillader giften (de giftige individer) at være i dit liv og forpeste din rene sjæl. For dem væk!
Nyd livet, ensomheden og naturen. Plej dig selv. Fordyb dig i din egen udvikling, og tag imod hvad der kommer til dig. Uddan dig i personlig udvikling. Følg nogle mennesker, der kan hjælpe dig til at flytte dig.
Måske har du – som jeg – tænkt tanken flere gange, at dengang du var ung, hvor du var sammen med en bestemt kæreste, der burde du have været gået meget tidligere. Afsluttet forholdet. For det var usundt. I passede ikke sammen og spildte i virkeligheden hinandens tid. Men du blev. Fordi du følte dig presset til det, for du var jo 24 og det var på tide at blive gift, sagde dine forældre måske. Du tænkte at problemerne ville løse sig, men det gjorde de ikke. Og I blev ikke gift. Du blev alt for længe, fordi du var opdraget og hjernevasket til at tro, at du skulle blive fordi du bare skulle tage dig sammen.
Hvorfor ofte har vi ikke handlet sådan, fordi vi er hjernevaskede til at finde os i ting, som faktisk forhindrer vores udvikling – og vores virke som sjæl på denne jord. Vi indordner os den sociale kontrakt, men giver fuldkommen afkald på os selv og vores iboende kontakt til Universet. Fordi vi forsøger at passe ind. Selv folk vi ser op til gør ofte dette. Find andre at se op til, Jesus fx. Sæt baren højt. Og cut forbindelsen til det syge liv, samfundets syge normer, regler og forventninger. Sæt dig selv fri.
Vær aldrig nogensinde bange for at blive alene. Alene er godt. Ensomhed er OK. Der kommer noget efter. Bag ensom-heden og alene-marken er der en bænk. Der sidder din nye ven og venter på dig.
Så, find lige helt ind til kernen i dig selv, hvem er du og hvad er det du vil? Lev indefra og ud. Ikke udefra og ind. Beslutninger tages inde og leves ud. Så kan det kun gå godt. Så er du på Vejen. De der følger vejen, blev de første Jesus følgere faktisk kaldt. Ordet kristen var noget romerne senere fandt på ….da de formede en institution af det, og gjorde det religiøst. Glemt det. Fokus på dig og din Vej.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar