Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Hvorfor holder vi jul?

leave a comment »

Jeg tænker meget over julen, for tiden. Hvorfor holder vi den overhovedet? Det har jo intet med Jesus at gøre. Det er fis i en hornlygte. Julen som den er anno 2023 – og har været i årtier – er industriens jul.

Den eneste grund til vi holder jul, er fordi vi ‘altid’ har gjort det. Det er på ingen måde værdibaseret. Det er ikke et aktivt valg. Og kommer man ind i en familie, som holder julen på en anden måde, så ruller dramatoget, konflikterne står uløst i kø til året efter, hvor man starter forfra. Det er til at brække sig over.

Industriens jul bryder jeg mig ikke om. Desuden er jeg ikke kristen, og tror ikke på det præsten prædiker, så det giver ikke mening for mig at holde en kristen jul. Jeg er troede – dybt troende – men ikke på noget vi har lært. Derfor giver det ikke mening for mig, at holde jul, bare fordi vi har lært at ‘det gør man’.

Jeg har hørt flere – i sær unge mennesker – fortælle om, at de ikke holder jul. Jeg synes det er stærkt!

Folk er grådige, når det er jul. Har skyhøje forventninger, som ofte ikke bliver indfriet.

Pakkelege er jeg ude over, det gider jeg ikke mere. Den eneste grund til Morten og jeg holder jul, er at vi har to hjemmeboende børn, som er vokset op med at holde jul, og som bare ELSKER det. De skal have. Der er adventsgaver, kalenderlys og gaver til dem juleaften. Men vi voksne, vi skal ikke have gaver.

Julen står ikke alene, som overkommerciel fest, som industrien har taget patent på. Det samme gælder Halloween som er amerikansk og har skubbet den nordiske Allerhelgensaften helt ud af billedet. Valentines Day er amerikansk og har vundet sit indpas i danskernes kalender. Black Friday er også amerikansk og er nu en hel måned. Alt sammen bare industriens måde at vride hver en mønt ud af os på. Det er grisk og det er ulækkert. Det hele er én lang amerikansk fest. Jeg gider faktisk ikke ….


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

december 16, 2023 hos 16:34

Skriv en kommentar