Vinni Gren Bonde

Hvorfor er det vi, sådan helt lemfældigt, udleverer vores personlige data til hvem-som-helst, bare de beder om det? CPR nummer, navn, adresse, medicinforbrug, job – ja, vil ligefrem rækker sundhedskortet til vedkommende på den anden side af disken, bare fordi vedkommende agerer at være en autoritet og beder om at få det. Det er ren dataindsamling, foretaget af en simpel ‘sælger’.

Vi er så hjernevaskede, at vi bare langer sundhedskortet over disken uden det mindste kny. Helt uden stillingtagen til konsekvenserne. Dem, der registrerer os, tror alt er i sin skønneste orden, fordi de er blevet skolet i at gøre sådan og har fået at vide, at de lever op til GDPR. Dog uden at kunne forklare, hvordan de håndterer GDPR og hvad det i virkeligheden betyder. Aktindsigt aner de ikke hvad er.

Jeg skulle have fjernet en ligtorn for et par år siden og fik tid hos en fodterapeut. Da jeg mødte op sagde fodterapeuten: – Du er jo ny, så jeg skal lige have dig lagt ind i systemet.

Jeg hoppede lige i fælden og gjorde som den søde unge kvinde sagde. Det jeg burde have svaret var:

– Nej, det skal du ikke. Jeg skal ikke lægges ind i noget system. Jeg har navne- og adressebeskyttelse og jeg er ligeglad med, at det så betyder jeg ikke får penge retur fra Sygesikringen Danmark. Pyt.

Jeg skal bare have fjernet en lille bitte ligtorn, det tager maks fem minutter, men det koster mig 30 min behandling. Stadig pyt. Du kan kalde mig Rebekah, for det er det jeg hedder, du staver det bare som du vil. Mere behøver du ikke at vide, for at fuldføre den bestilte behandling. Jeg betaler i øvrigt kontant.

Kan vi holde os til den der lille bitte ligtorn? Skal vi komme i gang med det jeg er her for?

I går stod jeg hos optikeren og hørte en ansat sige til en kvinde: – Har du et sygesikringskort? Ja, for du er en ny kunde ik? Så skal jeg lige have dig registreret. Fluks fik han kvindens sundhedskort.

Ved den videre samtale kunne jeg forstå, at kvinden egentlig bare havde booket en tid til en synstest. Hun var ikke en kunde (endnu). Straks udleverer hun de mest personlige data om sig selv, og finder sig i at blive registreret i hoved og røv, før de vil tage 350 kr for en synsprøve.

Vi skal da ikke være registreret i alle forretninger, før vi kan få lov at handle – skal vi? Jo, det er det de vil have. Men nej tak! Der er en grænse, og den går her.

Det er som om, at træder man indenfor dørtærsklen til en given forretning, så mener de man har sagt OK til at de må spørge om hvad-som-helst, og at vi skal udlevere alt om os selv. Før man overhovedet siger goddag og har besluttet sig for, om man egentlig har lyst til at være kunde i biksen.

Det er helt skævt mand! Det er stukket af. Og det er ikke for din og min skyld det kører på den måde.

Men når det gælder data den anden vej, dine personlige data, så er der helt andre boller på suppen!

Jeg blev nærmest shamet, da jeg betalte 350 kr for min synsprøve hos optikeren i går, fordi jeg ikke fik udleveret resultatet af synprøven og forlangte det. – Det er kun hvis man køber briller man får den!

Det er en usmagelig forretningsmodel. Det er ikke kundeservice, det er kundekontrol. De vil tvinge mig til at købe briller i deres forretning. Det er dog mine data, jeg har betalt for dem. Så jeg holdt fast!

Jeg fik det nødtvunget. Optikeren griflede noget uforståeligt i hånden og langede over disken til mig. Jeg bad om forklaring. – Enhver optiker kan forstå det der, du giver det bare til vedkommende.

– Jamen, jeg skal forstå det. Det er mine data, det er mit syn det drejer sig om, vær rar at forklar, tak.

Så var der stram tante fjæs. Men jeg fik en forklaring. Der skulle dog kæmpes lidt for det. Hvilket er helt urimeligt.

Kommer jeg retur? Nej da.

Skal jeg bare udlevere mine personlige data til højre og venstre, men ikke have viden om mig retur? Skal jeg bare være en omvandrende NPC, hvor ‘systemet’ ved alt om mig, og så skal jeg blindt stole på, at de så sørger for mig, at jeg får alt det jeg har brug for? Hvad står der i øvrigt registreret om mig, i alle disse ‘systemer’? Er der røde flag, grønne stjerner, hints om hvordan jeg skal presses for at købe mere osv?

Jeg er nok bare en tosset kvinde, som faktisk mener jeg har noget at skjule, fordi jeg har noget at beskytte: Nemlig, mit privatliv. Det er mit. Og jeg er min. Jeg er ikke systemets.

Dem bag disken er ikke autoriteter. De er bare trænede sælgere. Sig bare nej!