Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Du har svaret i dig selv – stol på dig selv!

leave a comment »

Du har svaret i dig selv! Det er ingenlunde nødvendigt at opsøge en spirituel rådgiver. Dit arbejde består i at finde frem til svarene i dig selv. Lære at tilgå dem. Det kan være en hård disciplin at lære dette. Hér giver mange op og sætter sin lid til en professionel. Men det kan have fatale konsekvenser. For også en professionel kan tage fejl. Bedre er det at lære at tilgå løsninger og svar i dig selv. Stol på dig selv!

Det er tilbage til den gamle historie om fiskeren og hans ven. Vennen opsøger ham en dag og siger: – Øj, du har fanget en fisk. Jeg vil så gerne have en fisk, og du kan jo fiske. Fang mig en fisk, gode ven.

Fiskeren forærer ham en fisk og vennen går hjem igen.

Næste dag kommer vennen retur og det samme udspiller sig. Vennen beder om en fisk og får det.

Den tredje dag kommer vennen, og så tænker fiskeren ved sig selv, at han ikke længere kan bruge tid på at fange fisk for sin ven – vennen må simpelthen lære det selv. Når vennen beder om en fisk siger fiskeren til ham: – Kære ven, jeg vil ikke længere give dig fisk. Jeg vil lære dig at fiske!

På den måde lærte vennen at klare sig selv fremover. At skaffe egen føde, uden at belaste sin ven.

Det samme gælder indenfor det spirituelle felt. Lær det selv! Det er en iboende gave og kraft. Enhver kan! Tag kurser, foretag selvstudium, læs bøger, gå i studiegrupper. What ever. Sæt dig for at lære det.

Bliv din egen Mester.


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

juli 24, 2024 hos 12:37

Lagt i Blog

Skriv en kommentar