Vinni Gren Bonde

Det er de små ting,
der betyder noget.
Her på min 52 års fødselsdag
reflekterer jeg i en solstråle
i min hyggelige Holbækske hjørnestue.

Det er ikke de store brød,
der slås op.
Det er de små ting
i hverdagen
som batter noget
gør mig glad
varm inden i.

Duften af morgenbrød,
den bløde vind ved vandet,
som hverken er for kold eller for varm.
Den grå nuance ved fjorden
hele sommeren var den blå og hvid,
nu er vandet gråt,
en efterårsbebuder,
der giver genskin i skyerne
og gør dem lilla,
lyden af vand
små asfaltbølger
svag duft af tang
en mand, der fløjter mens han lufter hunden
en gammel kvinde,
der smiler hjerteligt med sirligt sat hår
perlekæde
og et væld af guldsmykker.

Nydelsen at gå i blødt tøj,
høre bløde stemmer
i Holbæk taler man blødt
ikke skærebrænder Roskilde med stød
nej blødt
nærmest Kalundborgjysk
kiks til eftermiddagste
bløde BHer
bløde trusser
bløde fornemmelser
og tanker
en flødeskumskage, ja tak
en eftermiddagslur
hver dag
efter meditation
og træning
blød gang.

Bløde kinder.

Med alderen nyder jeg en æggemad,
hellere det end larm.
At sætte simremad over om formiddagen
med Kurt.

Jeg nyder at betragte mennesker.
Se deres lys og power,
som de ofte ikke selv ved de har
eller har glemt de havde.

Jeg finder stor nydelse i biblioteket,
bøgerne
at gå tidligt i seng
og sove i linned.
Jeg elsker at vågne om morgenen
og høre min familie,
jaah, endnu en dag med dem!
– hvad skal jeg lave af mad til dem i dag?
Jeg bager vafler til børnene i eftermiddag.
Nyder det.
Roen.

Lave mad uden musik til,
bare ro.
Så jeg kan høre maden,
den siger noget.

Høre klokkenisten i Skt. Nikolai spille
for fjerde gang i dag
gennem vinduet på klem
og nynne med på den smukke sang
de velkendte toner
og høre havmågerne sladre
i vilden sky.

Nydelsen at have god tid
til at vaske hår.

Nydelsen ved genkendelsen
af en udefinerbar duft
ikke en parfume
eller en creme
ikke noget mad
eller kemikalie,
men en duft
tilbage fra jeg var helt lille.
Den!
Den kom lige forbi
mine næsebor.
En duft,
der var mellem mennesker.

Jeg blev altid forvirret,
når en detaljeorienteret type
skulle forklare mig en opgave.
Jeg blev tabt.
Start ikke nedefra og gå op,
start helt oppe
– så dykker vi ned senere.
Store linjer,
tak.

Genbeoen har åbent tagvindue,
der flyver duer ind og ud af det.
De har duer på loftet.
Jeg tror jeg vil sige det til dem.
De kan ikke selv se det,
når de står på gaden.
Ja, jeg bør sige det.

Nydelsen,
at drage på to ugers ferie,
kun med en Fjällräv rygsæk
til alle mine ting.
Ingen stress om morgenen på ferien,
når jeg skal vælge tøj.
Det er enkelt.
Og alt tøjet er noget der virker.

Jeg ser stadig på skyer,
der former figurer.

Nyder mine fødselsdagsgaver,
alle som en var overraskelser.
Jeg er taknemmelig.
Tak
nemlig.

Morten tager en morfar på sofaen,
Søren Bebe og trio rør i gryden imens.
Clara laver glade lyde i køkkenet
og Kurt skriger af grin med vennerne.

Det er de små ting jeg nyder
jeg værdsætter,
der får mit hjerte til at hoppe.
Det spinder i mit indre.