Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Archive for the ‘Polterabend’ Category

I morgen er det Mors Dag !

with one comment

Fars Dag, er den dag vi spiser fars.

… eller den dag, hvor far modtager en sms, med et billede af barnebarnet, der kan cykle for første gang. Måske den dag, hvor far – helt uden forventning – modtager en gave. Måske en bog, fundet på et loppemarked, af sønnen – som så den og straks tænkte på farmand. Dét er Fars Dag.

I morgen er det Grundlovsdag. Den dag er vigtig. Om lidt er der valg. Det burde også være vigtigt. Jeg er dog trist over at se det miljøsvineri, som foregår, ved alle de milliarder af ligegylidge reklamer, som hænger i træerne overalt i det danske landskab. For det første kan alene fire stk. hæfteklammer dræbe et træ, for det andet er det ulovligt for alle andre (end politikere) at reklamere på den vis. Det er altså også mental forurening.

Jeg er træt af Mors Dag. Den er er ligesom Fars Dag.

Så lige i Roskilde Avis, at det er Kattens Dag den 10. juni. Findes der ingen grænser?

Måtte bruge lidt tid i dag på, at overbevise min (mega rare) chef om, at Fars Dag er noget industrien har skabt, for at tjene penge. At det rent faktisk slet ikke handler om, at nogen elsker og anerkender én.

Så en lille notits i selvsamme avis, at 2015 tilmed er 100 året for kvinders ret til at stemme i Danmark. Blev helt paf. Dét er da mega vigtigt. Det, er noget at fejre en Grundlovsdag. Notitsen druknede i valg-annoncer og indholdsløse reklamer. Hvor sørgeligt.

Fuck fars dag! Morten får et blow-job, når jeg er liderlig. Sgu da ikke fordi det er 5. juni. Hvor er vi henne? Og jo – et blow-job kan i den sammenhæng faktisk godt sidestiles med at give en gave. I min bobbel, er en gave nemlig noget, som gives af lyst. Ikke fordi det er en bestemt dag. I dette fald, ville det være indfrielse af gæld. Ad bad! Så er vi jo ude i noget horse-trading (bytte-bytte-købmand). Så er jeg stået af … I øvrigt er det slet ikke fedt at modtage en gave på den måde. Ej heller et blow-job. Hvis det gives, fordi det skal gives – fordi det er en bestemt dato – så er følelserne og liderligheden måske slet ikke engang til stede. Så er det mekanisk. Så er det marketing.

Derfor takker jeg også nej til marketing, der omtaler “ønskelister” –  vi andre godt ved er “ordrelister”.

Horse-trading …

Valentines Day. Baby-showers. Får lyst til at citere Dirch Passer og spørge: “Undskyld, er der et sted jeg kan få lov at brække mig?”.

Jeg droppede Facebook profilen for tre år siden (har kun en side, hvor mine blogs bliver postet). Blandt andet fordi jeg fik kvalme, af de tusinder af fotos kvinder lagde ud på Mors Dag, af blomster, chokolader, morgenmad mv., som de havde modtaget af familien. Som synonym på, hvor højt elskede og værdsatte de var. Hvor Herre bevarre os! Det, som især trak kegler, var et foto, hvor en mor havde modtaget en stor buket blomster af sin fem måneder gamle datter!?! Altså, noget enten hun selv eller en anden havde iscenesat. Og dobbelt-iscenesat ved at poste det!

Åh, jeg får da swahili attributter af den slags …

Mors dag er, når en af mine fem børn (bonus, bio, what ever ! … ) kommer hjem og siger: Jeg elsker dig, Becca. Mors dag er, når jeg uventet ser Morten komme hjem med en “ny” retrokjole til mig. Og især er Mors Dag 100 året for kvinders ret til at stemme i Danmark. Det er faktisk lige nu! Det er noget Grundloven fik tilføjet. For 100 år siden. Dét – er afgørende !

I morgen er det slet ikke Fars Dag. I morgen er det Mors Dag !

20140815-143443-100000

Written by Vinni Gren Bonde

juni 5, 2015 at 09:07