Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Gud er en binær kode

I følge de gamle jøder er der 72 forskellige navne for Gud. Elohim er det begreb som bruges når man taler om Universets skabelse. Og dette navn er særlig interessant.

Elo er hunkøn på hebraisk og him er flertalsendelse i hankøn, altså er Elohim en han hun.

Havde Elo været bøjet som hunkøb ville navnet have været Elohot. Bevidst er det altså sådan, at det er Elohim (altså han hun), hvilket fortæller os at Gud – det skabende princip – Altet – Enhedsplanet er både hun og han. Intet uden den anden.

Vi ser også i Det Ny Testamente på aramæisk, at Yeshua taler om abbaima (abba=far og ima=mor altså far mor).

Hun (0) og Han (1). Binær værdier, som også kan symbolisere tissekone og tissemand. Når vi er ét, når tissemanden er inde i tissekonen, og orgasmen opstår er der tale om en eksplosion et Big Bang om du vil. Så kan vi skabe et nyt liv. Vi har med andre ord guds-kraften i os. Vi kan selv skabe. Vi er co-creators. Men ikke nok med det. Selvte akten udløser kemikalier i kroppen, som giver højere indsigter – ved regelmæssig dyrkelse. Endnu kortere sagt: Sex er sundt. Så længe der er samtykke og det er mellem to voksne.

Dette er, hvad Biblen omtaler som Brudekammermystik. Den som har øre han høre.

Yeshua (Jesus) og Magdalenen (hans partner Maria Magdalene – dvs Maria den Indviede) underviste i det. Dette har Romerkirken fået ødelagt meget tidligt i kristendommens historie, givet vis for at sikre sig vi ikke fik den slags indsigter og visdom – for det ville give os (folket) magt.

Kirken ville skam hellere have vi skulle tro Gud var en maskulin tre-engihed, hvilket er vås!

Kirken ønskede for alt i verden, at vi (folket) undlod at følge Yeshua og Magdalenens eksempel – men i stedet fjernede de hende og foretog et voldsomt karaktermord på hele det feminine princip, foruden de gjorde Yeshua til en gud (og ikke en mester) som skulle tilbedes (og ikke tilnærmes). Én vi skulle frygte. Helst på knæ. Nå ja, og så i øvrigt gøre sex til noget beskidt. Alle chakra fra livet og ned skulle være fy. Se, hvad det har bragt os.

Når nogen (!) vil have os til at holde afstand til hinanden og undlade at dyrke sex med hinanden, så skal alarmklokkerne ringe. Fordi de ved (!), at hvis de kan adskille os og fraholde os at dyrke Brudekammermystik, så dyrker vi ikke Elohim, så er vi ikke ét, så opnår vi ikke højere indsigter og højere vibrationer.

Mirakel vejrtrækning
Den bevidste vejrtrækning kan jeg foreslå foretages således: Tag imod (Elo, det feminine modtagende) når du indånder – mens du visualiserer symbolet for Elo, nemlig en cirkel. Jo længere din vejrtækning når ind, dets større bliver Elo cirklen (0).

Hold vejret lidt – uden det bliver anstrengende. Og pust stå ud – giv slip (det maskuline givende), mens Elo cirklen bliver mindre og mindre og til sidt er en prik (1 set fra toppen). Når du har pustet helt ud, så sid så længe du kan før du trækker vejret ind på Elo igen.

Mellem vejrtrækning møder du Gud. Elohim. Ligesom når musikken opstår mellem noderne. Læg mærke til det. Ved regelmæssig praksis, vil du blive så sensitiv i øvelsen, at du kan fornemme Gud puste ånden i dig, som ved Skabelsen.

Herunder er symbolet for Elohim: Elo er cirklen, det feminine princip, det modtagende, rummelige, bægret.
Him er prikken i midten, det maskuline princip, det givende, det fokuserende, pilen.



Written by Vinni Gren Bonde

september 16, 2021 hos 13:58