Posts Tagged ‘angst’
Blues
Jeg er ikke bange for svingninger,
hverken de musiske, elektriske eller humørmæssige.
Jeg er bange for pænhed og ‘gemmen af vejen’
– for uforløsthed, der bliver til råd.
Jeg elsker den danske leverpostej,
for hverdagen og de farver jeg giver den.
Jeg vil male dagen blå,
for de mange, der har sorgen på.
Mit indre er et kæmpe ocean,
indeholder alle vande – og tilstande.
Jeg ser tristheden i den unges dybe øjne
– og har inderligt lyst til at kysse dem.
Perfekte mennesker er uinteressante.
Livet er det
– der er mellem hofter og bryst.
Længere nede finder du lyst.
