Vinni Gren Bonde

Jeg træder ud af mit skind,
for så kan jeg bedre danse med blomsterne.
De hænger lidt længere ude på grenen,
som jeg er.

Æblet falder somme tider langt fra stammen.
Det gør ikke noget.
Afstanden giver et bedre perspektiv på træet,
over et liv.

Jeg er ikke bange for at stikke hånden ind i løvens gab,
for jeg er løven
uden tøven.

I virkeligheden er der intet rigtigt eller forkert.
Hvor er virkeligheden?
I evigheden er der en virkelighed,
den svæver sådan lidt rundt for sig selv i en boble.

Alt det andet, er
Alt
det andet.

Jeg tror i evigheden på,
at den skabende livskraft – altets ophav
tror mere på os
end vi på den.

Stammen står af og til langt fra en vis gren.
Egoet står i vejen
når Kunst er kørt ud på sidesporet,
mens Det Højere (passer sig) Selv.

Æblet falder somme tider langt fra
stammen, gør vi når vi er nervøse.