Vinni Gren Bonde

Karrieremål er ukendt land for mig. Planlægning af uddannelse, job, fremtid har ikke været noget, jeg har dyrket. Jeg har grebet ud efter de muligheder, jeg fandt interessante, og holdt de vand fortsatte jeg, hvis ikke, fandt jeg på noget andet. Jeg har intet fortrudt, jeg har prøvet mangt og meget, og jeg er lige præcis der, hvor jeg gerne vil være.

Til gengæld gik det op for mig forleden, at der er et mønster. De ting jeg legede som barn, er de ting jeg har beskæftiget mig med som voksen.

Fra slørdans til mavedans

På fritidshjemmet var jeg en af de første, der mødte ind om morgenen. Jeg spiste morgenmad og legede med to andre piger, som også var der tidligt. De voksne gav os lov til at få ‘salen’ for os selv. Vi måtte høre høj musik og bruge af udklædningskassen. Vi greb hver et stort slør, og så dansede vi ellers slørdans. I næsten en time, helt indtil skolebussen kørte, dansede vi mystisk slørdans, til tonerne af spændende musik. Al tid ophørte, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg var ét med Livet.

Da jeg som voksen begyndte at danse mavedans, var denne verden bestemt ikke fremmed for mig. Jeg dansede mig hurtigt op i et højt niveau, og begyndte at optræde. Da jeg efter nogle år ikke gad længere og derfor, i andres øjne, brat stoppede, var det i erkendelse af, at jeg nu havde udlevet en rest fra en tidligere inkarnation, og ikke længere havde brug for den. Jeg slap.

…. sanger, skribent, kunstner, kontor, hjemme-mor

Det samme galt flere andre ting: At skrive, synge/ spille instrumenter, ‘lege kontor’, tegne & male, og hjemmegående husmor. Som otte årig fik jeg min fars journalist-skrivemaskine. Et manuelt transportabelt skrivedyr. Jeg sad i timevis og skrev sange, digte, eventyr, breve. Ord, der gror. Jeg legede jeg var ansat på et kontor.

Som voksen arbejdede jeg på kontor, herunder også med kommunikation i perioder.

Jeg sang som barn, og vidste jeg ville være sanger. Som voksen blev jeg skolet som sanger på Complete Vocal Institute og har været solist i flere gospelkor og fået privatundervisning af jazzsangerinde Katrine Madsen. Jeg har taget en sanghealer uddannelse. Derudover har jeg gået i pigegarde og spillet tromme, trompet, men også klaver, guitar og andre instrumenter.

I 1991 lavede jeg min første tegning. Den forestillede Ole fra min gymnasieklasse og vores dansklærer. Tegningen gik klassen rundt, og mine klassekammerater var begejstrede, for de kunne tydeligt se, hvem jeg havde tegnet, og opfordrede mig til at tegne mere. Så begyndte jeg at male. Jeg har malet lige siden, i perioder. Jeg har udstillet mange steder, hold ferniseringer og har solgt over 60 malerier.

Da jeg gik i 2. klasse kom Rikkes mor hen i klassen og hjalp til, når læreren havde brug for ekstra hænder. Rikkes mor var hjemmegående, så hun kunne komme forbi og hjælpe til. Jeg husker at jeg tænkte, at Rikke var heldig. Min mor arbejde på det tidspunkt på deltid, og hun kom hjem blot en halv time, efter jeg kom fra skole. Så drak vi te sammen i køkkenet og spiste syltetøjsmadder. Jeg husker den varme følelse i maven over, at kunne sidde der med min mor og hygge, og ikke behøve at tage på fritidshjem om eftermiddagen. Jeg tænkte, at jeg ville være ‘hjemme mor’, når jeg blev voksen. Som Rikkes mor.

Også dette blev jeg også. 🙂

Det indre barn er vejen til succes

Alle mine drømme og barne-manifestationer blev opfyldt. Måske netop fordi jeg undlod at planlægge en hel masse, men fulgte min egen vej. Hjertets vej. Det betød også, at der i perioder var mange hurtige skift, fordi jeg kunne mærke, når når jeg var gået forkert. Så lavede jeg det om. Nogle gange har jeg fortsat, velvidende den vej jeg gik på var forkert. Så har jeg betalt prisen, og så omsider lavet det om.

At lytte til sit indre barn, og give dette barn plads, rum og tid til at lave alt det, der betyder noget for dette barn, er afgørende for ens glæde og succes. Det er jeg sikker på. Min mini-Vinni får plads.

I shamanismen taler man om, at ens indre barn er ens sjæl. Og sjælen er Gud. At vælge at ignorere dette barn, er at ignorere Gud. Jazzsangerinde Katrine Madsen lærte mig, at kontakte det indre barn, i sang. Når vi gør det, helaer vi også dem, der lytter til vores sang.

Giv dit indre barn plads, meget plads. Rigtig, rigtig meget plads. Og så se dig selv blomstre!