Vinni Gren Bonde

De højt udviklede

Mennesker, der er højt udviklede, omtaler sjældent selv sig som værende spirituelle. Alligevel kan de sagtens være det, men fokus er på bolden og ikke sig selv eller deres ‘-isme’. De stræber stadig efter viden og visdom, og altid med et gran salt og to gran ydmyghed, for jo mere de udforsker Universets mystiske gåder, dets mindre synes de selv de ved.

Sådanne mennesker går af og til med en enorm viden intetanende for omverdenen. Hvis andre kender til deres enorme viden, regner de den selv for intet, for de ved, der ligger mere bag de endnu ikke har set.

De uh-spirituelle

Til gengæld er der mange, der omtaler sig selv som værende spirituelle, faktisk helt uden at være det. De henter viden fra YouTube og klovne de ser op til, og har sjældent læst en hel bog siden de gik ud af skolen. De taler stadig om en clairvoyant, de engang var til, som havde ret i alt han sagde, går til yoga hver onsdag, tænder en røgelsespind hver aften, og lytter til indisk pling plang musak. De har også gerne chakrasymboler tatoveret på kroppen, og overvejer at skifte navn til noget indisk klingende.

Der er intet galt i noget af det de gør. Men intet af det de gør, gør dem spirituelle. De har hverken kontakt med Ånden eller dem Selv. Deres fokus er på ‘virtual signaling’ og ‘lyserød hygge-spiritualitet’. De har helt overset Vejen og indsigten. De sidder hellere og nyder udsigten.

Alligevel er det dem vi hører sige: ‘…ak, der har jeg også været’, lige meget hvad du fortæller dem. De har faktisk altid prøvet noget der er værre eller vildere end det du har. De ved lige, hvad du skal gøre i enhver situation, og bruger dine oplevelser (og deres ‘hjælp’), til at tale om dem selv.

Og de har en holdning, til det du spiser.

Sand spiritualitet

Det er bestemt muligt at være spirituel og (endnu ikke) være højt udviklet. Det er på frugten træet kendes, og de uh-spirituelle er lette at genkende fra de sandt søgende, for de holder ikke vand. De er lavet af papmache og går efter oplevelser, der kan give dem gåsehud, så de føler sig spirituella, fremfor at bruge energi på et hente viden, søge visdom og studere Universets love.

Yoga er genialt, og røgelse kan sit, så den slags er ganske udmærket at dyrke. Det kan bare ikke stå alene. Det er ikke det, der gør os spirituelle. Ligesom en åndsvidenskabelig bog af Lars Muhl heller ikke gør, hvis man blot læser den, uden at reflektere og ‘banke på’ Sjælens dør.