Vinni Gren Bonde

Vores intuition er knivskarp, når vi lærer at bruge den. Den lyver aldrig. Den fortæller sandheden. Den er knyttet til maven. Mavefornemmelsen kalder vi den. Vi har den med os overalt, og har derfor svar alle steder. Lige ved (h)ånden. Vi behøver hverken wifi eller andres meninger. Det er blot lort i støvfanget. Hold linjen ren.

De, som ikke trækker vejret rigtigt, har ikke jordforbindelse (eller Himmelforbindelse), og derfor ikke kontakt til maven/ intuitionen. For linjen kører via ilt. Uden den Bevidste vejrtrækning, ingen forbindelse. Derfor søger folk uden forbindelse svar på det ene og det andet udenfor sig selv, fordi de ikke lige kan finde det i sig selv. I virkeligheden giver de derved deres medfødte power fra sig – iboende evne, til at få svar via egen intuition. Ofte gør de det ved at spørge andre til råds, eller søge svar i bøger eller medier.

Vejrtrækningen må og skal etableres! Det er nummer ét for alle processer i kroppen.

For at kunne lytte til intuitionen, må vi lukke alt andet ude imens. Ellers drukner intuitionens svar i støj. Det er ikke nødvendigvis noget, som kræver hverken tid eller særlig meget energi. Når først vi er trænet i det, kan vi gøre det på stedet, spot on !

En kvinde jeg kendte skrev lange mails til mig, flere gange om ugen, om hendes dates. Hun var smuk, single og datede en række mænd, i jagten på den ny kærlighed, efter hun var blevet skilt.

En ting jeg hurtigt bed mærke i var, at hendes fokus konstant var på, hvad fyren mon tænkte og følte, efter deres møder. Jeg pegede ud, at hendes fokus i højere grad burde være på, hvad hun tænkte, følte, mente om fyren. Jeg foreslog hende at mærke efter i maven. Lukke alt andet ude i den proces. Jeg kunne altid høre om ham (senere), når hun selv vidste, hvad hun faktisk følte og mente.

Jeg opdagede ved et tilfælde, at de utallige mails jeg modtog fra kvinden også blev sendt til til seks-syv andre kvinder. Hun ville derved modtage syv-otte forskellige svar. Sikkert med det formål at kunne vælge de svar hun bedst syntes om – eller tro på flertallets svar. Det var bare ikke særlig gennemtænk, for al den spredehagl genererede blot endnu mere støj for hende, og hun var efterhånden snot forvirret, og vidste hverken ind eller ud. Derudover følte jeg, at jeg spildte min tid, fordi jeg åbenbart deltog i en støj-katalysator, uden at vide om det. Naturligvis stoppede mit engagement.

Nogle mennesker løber – som denne kvinde – væk fra sig selv, og tør ikke at være i deres egen mave. De har nærmest ingen idé om, hvad de mærker, for de føler faktisk ikke rigtig noget. De er i hovedet. De synes bare. Mest det, som nogen andre synes de skal synes (dem de spørger). Skuldrene er måske trukket højt op, øjnene flakker og der er ikke ro længe ad gangen – i jagten på svar udenfor sig selv. Kroppen er i stresstilstand – en dyt bot robot tilstand.

Det er så enkelt, at mange har glemt det. Det der med at trække vejret, og mærke efter i maven.

Som Wim Hof siger: Breathe motherfucker !!