Vinni Gren Bonde

Vi har alle særlige behov
– nogle mere særlige end andre.

For nogle år siden fik jeg prædikatet Særligt Sensitiv. Kort tid efter gik jeg igennem en række tests, som gav mig etiketten “belastende begavet”.

I dag tror jeg vi alle er født særligt sensitive. Forskere ytrer det ene og det andet, og der er flere grader af det sensitive træk, som alle har sine navne. Alle små børn har særligt sensitive træk, og de fleste “aflærer” dem med alderen, lægger låg på. For samfundets syge normer kræver det.

Med hensyn til begavelsen vidste jeg godt jeg ikke stod bagerst i køen, men var alligevel noget overrasket over, at jeg var blandt de 3 % højst begavede i landet. Og her har jeg også en teori om, at hjernen er mutabel – hvorfor resultater af sådanne tests også er. Jeg tror mere på øget bevidsthed.

Hvorom alting er synes jeg der er gået inflation i prædikater generelt, det sig værende reelle diagnoser eller blot “kasser” af diverse som f.eks ovennævnte. Og der ligger en dobbelthed i det.

For på den ene side, er det absolut dejligt, at vi anerkender nogle personlighedstræk, som giver særlige forudsætninger (eller det modsatte). Så folk lærer sig selv og deres reaktionsmønstre bedre at kende, ved at have en kasse at støtte sig til – for en periode, vel at mærke. Herefter bør kassen kasseres efter min mening.

På den anden side, er det stukket helt af med alle de børne-diagnoser. Det ny sort er autismen. En masse autoimmune og biopolar lidelser, der kunne rettes op på, hvis vi ændrede kosten og hele livsførelsen. Vi bliver syge af det vi spiser og måden vi lever vores liv på (læs også tidligere blog “Dyt bot robot”).

Og det er altså ikke fredags-slikket, som gør danskerne så syge. Det er vildledende kostråd fra statens side, som gør os syge. Her står der lobbyister fra landbruget bag. Danmark er et landbrugs land, og vi har sørme brug for at mase så meget kød og mælk ned i befolkningen som overhovedet muligt. Skolemælk er bare ét eksempel.

Og der står en medicinalindustri bag lægers vildledning, som ønsker at fastholde diagnose-børn som langtids-kunder. Så de kan få solgt medicin til dem. Langtidsforbrugere = storforbrugere. De ønsker ikke at de skal ændre deres kost, nævneværdigt. For raske og medicinfri, er ikke hvad denne industri ønsker af børnene. Og derfor er forældre ikke vejledt, men bevidst vildledt af læger, som selv er blevet vildledt.

Spørg din læge, hvor mange timers undervisning hun / han fik på medicinstudiet i sund kost og ernæring. Du bliver overrasket over svaret! Læger kan kun skrue op og ned for medicin. Og de er overvåget. De måles på, hvor mange recepter de har lagt på recepthotellet, og hvad de har lagt ud. Hvis ikke der leveres, på samme vis som sælgere i f.eks it-branchen, så uddeles der fyreseddel. Ikke leveret? Ud!

Læger er salgskonsulenter for medicinalindustrien. En uetisk industri, som har til formål at tjene penge. På niveau med våbenindustrien. Selv Kræftens Bekæmpelses metoder er dybt uetiske. Der skal ikke kradses længe i overfladen, før det er let at gennemskue. Så ingen nuttet lyserød sløjfe på min bil.

I Githa Ben Davids bog “Hjælp” redegøres der i et kapitel om Rockefeller, som i disse år bruger Danmark som projektland. Vi er nemlig perfekte at benytte til medicinforsøg. For vi er et lille land, homogene og nemme at følge i familierne gennem generationer. Og så er vi naive. Det er ren gyser-læsning, og forklarer faktisk meget godt, hvorfor vi danskere er så syge som vi er i dag. Det er jo blevet et almindeligt livsvilkår at gå ned med stress, have forhøjet blodtryk og diabetes. Demens er et kæmpe problem. Og det kunne alt sammen undgås.

Vi er alle født særligt sensitive. Hvis vi fik genetableret kontakten til vore sanser, fremfor systemets manipulative vildledende snak og råd, så ville vi være et helt andet sted som nation. Men det kræver mod. I en tid, hvor vi konstant er omgivet af støj. Langt de fleste danskere lider af FOMO (læs også tidligere blog “Har du tidsorm“). De er bange for at gå glip af noget, giver mobilen mere face-tid end børnene og ved ikke længere, hvad det vil sige at søge ind-ad. De er evigt eksternt refererende – i både meninger og livsstil.

Hvis vi ønsker en bedre verden, et land i balance, så skal der virkelig drastiske ændringer til. Hvis vi hver i sær bare starter i det små, så kan vi komme langt. Vi skal ikke være kopier af hinanden. Nej! Vi skal tværtimod finde tilbage til vor sande jeg.