Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘duften af blomster

I dag er sådan en dag!

leave a comment »

Der er dage,
der kalder på alenetid
på ro
masser af ro
fred
tid
ingen sms’er
ingen mails
ingen e-post
ingen Error 500
ingen fuckfinger gennem ruden
ingen indkøb
ingen forpligtigelser
ingen gøremål
ingen forventninger
ingen
ting.

I dag er sådan en dag.
Duften af Earl Grey
lyden af en fugl
fra træet udenfor
gennem vinduet
på klem
og knus
og kram
en dag med rolig jazz
ikke den stressende slags
men den der lyder som gult morgenbord
med basser, appelsinjuice og kaffe
høj latter fra unge forbipasserende
lav solstråle med gammelt minde
gennem samme vindue
på klem til Morten
kram til min datter
knus til min søn
når jeg ser dem igen
for i dag er sådan en dag
i tankerne
i forestillingen
i teateret
som dette liv udspiller sig i
vi er alle scenekunstnere
nogen kender scriptet
andre ikke
alle gør sit
men i dag gør jeg mit.

Åh, jeg gad godt
at i dag var en dag
hvor jeg var alene
blandt flyttekasser
der skulle pakkes ud
ikke ned
være alene i 14 dage
uden at forlade hjemmet
bare stille på plads
på Jernbaneplads
min plads
i køkkenet
stuen
soveværelset
badeværelset
altanen
duft fra en blomst
som syntes jeg trængte til dens armoa
ligesom kaffen
der insisterer på at fylde rummet med duft
bare for at blære sig
bare fordi den kan
og ved, at det virker
ja, bare tanken om kaffens velduft
får mig til at nyde
indsnuse livet
og roen
som om både blomst og kaffe ved,
at jeg er alene
fordi jeg trænger til ro
og bare nyder deres stille selskab
stille men stædige
bedre en parfume
end mad.

Jeg vil købe friske blomster
og lave kaffe.

Blomsterne vil jeg sætte i min vintage vase
ovenpå den lille hvide hæklede dug
og kaffens velduft
vil vække livet
langt ind i døden
så selv min døde farmor og oldemor vågner
for at drikke kaffe
og slå en sludder og et karton Cecil af.

Jeg rækker ud
lader fortiden tilbage
lukker vinduet i
og kigger frem.

Blomster og kaffe
åh, hvilke egenskaber!

Written by Vinni Gren Bonde

februar 28, 2024 at 11:24