Vinni Gren Bonde

Træ, gør mine hænder levende.
Når jeg rør træ, vågner mine celler!

En smule for meget snaps i dag,
en påskefrokost herhjemme med familien.
Nu ligger jeg døsig på sofaen
og betragter stenvæggen i fodenden.

Den er ikke bare brun.
Nogle sten er rustfarvede,
andre igen er grå.
Flere af dem beige
og nogle ubestemmelige
– som mit hår.

Jeg elsker røget sild,
en “sol over Gudhjem”.
Jeg længes efter barndommens Bornholm.
Mit hjerte bor der endnu.

Hvad er forskellen på savn og længsel?

Når jeg går tur,
krammer jeg kastanjetræet nede ved Trudsholm.
Jeg kalder det Embla.
Jeg ligner måske en hippie, når jeg gør det.
I virkeligheden er jeg gammeldags.

Lyden af stue-uret gør mig glad.
Nej, nok mere tryg.
Det er ikke det samme.
Og det er OK at søge trygheden over glæden
– nogen gange.