Vinni Gren Bonde

Vi er alle ofre for industrien. Det er blot på forskellige områder. Det er let at se, hvor ens omgangskreds og familie halter. Hvor de har købevaner, adfærd og prioriteter vi selv føler os hævede over. Som vi selv har gennemskuet. Derimod er det svært at se egne blinde pletter.

Lige for tiden er jeg ved at erkende en af mine blinde pletter, nemlig min adfærd indenfor hår- og hudplejeprodukter. En bog jeg har læst, af hudlæge Yael Adler (“Under huden”) har sat skub i en hjemmetest/ et lille biohack. Om fire uger bør jeg – ifølge Yael – kunne vurdere resultatet.

Morten klapper i hænderne af fryd og begejstring. Han har læst kemi på universitetet og har i årevis fablet om, at vi altså ikke er skabt til at smøre alt det lort på os. At det vitterligt gør mere skade end gavn.

Udover Yaels fremragende bog – som tager læseren med igennem opbygningen af hudens lag og funktioner og ikke mindst reaktioner på det vi byder den – har jeg læst nogle artikler og rapporter fra andre hudlæger og fagfolk.

De ting jeg læser, kan jeg ikke unlæse. Nu har jeg se det og kan ikke være blind for det igen.

Det må testes!

Jeg har i årtier passet godt på min hud, altså troede jeg da. Indil nu!? Kørt gode og anderkendte hudplejerutiner og gået til dygtige kosmetologer. Nu må jeg – måske – erkende, at det ikke var så godt endda.

I følge Yael har denne form for “hudpleje” været direkte selvskade. Hvis vi vil have en sund og pæn hud, skal vi lade den være. Vaske den med en vaskeklud i lunkent vand, morgen og evt. aften. That’s it! Bade skal være korte og kølige. Vi kan ikke tåle for meget vand. Vi lugter, hvis vi spiser forkert, bruger for meget sæbe eller går i syntetisk tøj.

Huden udstøder selv døde hudceller, forklarer Yael, og peelings laver bare huller i hudens epidermis, altså det øverste hudlag. Huden har sin egen creme, som fugter huden rigeligt og giver Q10 og protein osv. Men tilføjer man selv en creme (hvis lovede egenskaber aldrig når ned i læderhuden i øvrigt), så laver man faktisk ravage i hudens egen creme, og får mindre af alt det gode, som vi er udstyrede med at få fra naturens side – ganske automatisk.. Det får vi – ved at lade huden være!

Det lyder (nu!?) så logisk, at jeg næsten skammer mig over, at have været så blind. Ja, et offer for industrien. Jeg troede jo jeg gjorde det rigtige, ved at bruge øko produkter og gå til alternativ kosmetolog. Øko produkter i helsekosten er også en industri.

Overklassefruer kommer til Yael og beder om hud-råd. De har råd til de dyreste produkter og behandlinger i verden, alligevel opsøger de Yael. For at høre, hvad hemmeligheden er. Yael selv er super smuk og hun bruger aldrig creme. Afrenser ikke, bruger ingen tonic eller peeling. Lunkent vand og håndklæde. Slut. Og olie er totalt no-go. Det udtørrer huden, forklarer Yael i sin bog.

Det tager fire uger for epidermis at genoprette sin naturlige struktur. Jeg har sat kryds i kalenderen, når de fire uger er gået. Så tager jeg en status. Er jeg tilfreds, så fortsætter jeg og forærer alle mine produkter væk (gys, der er for en mindre formue). Tiden vil vise.

I øvrigt, forklarer Yael, skal vi spise os til de ting vi ønsker at nære huden med. Egentlig meget logisk. For det vi spiser optages i tarmen, går ud i blodbanerne og ind i underhuden og skubbes videre ud i hudlagene og giver den sund hud. Det vi smører på, kan ikke komme videre end til det øverste lag. Det er med andre ord spild af penge, tid/ opmærksomhed og er en show stopper for sund og flot hud.

Jeg vasker mig med vand og vaskekuld. Jeg bruger ingen makeup på huden, af nogen art. Knalder bare lidt mascara på vipperne. Slut.

Det hele startede med, at jeg ønskede at slippe den unødige kemi. Jeg fandt ud af, at det er citric acid i næsten alt, også øko produkter. Og det er ikke længere udtræk fra citroner (kun få gør dette) det er GMO baseret fermantering på aspergillus niger (sort mug) og det er monster sygdomsfremkaldende. I sær for folk med allergi, astma eller kohl. Der er ingen studier lavet på området (fatalt – forrygt!) men jeg har læst en rapport, der viste folk fik led- og muskelsmerter, blev svimle og fik åndenød af at spise noget mad, som indeholdt citric acid. Det forefindes nemlig i næsten al mad i supermarkedet.

Når vi taler hud, er det jo det største organ vi har. Resten af kroppen tæller med! Også hårprodukter, for også de får kontakt med huden og går i blodbanere. Også det vi kommer i spidserne, for om natten rør disse ved huden på kroppen.

Jeg bruger Knajlinjs hårprodukter fra Bornholm. Hun bruger harpiks til at koservere med, og der er få ingredienser i produkterne og alt sammen øko. Jeg bruger KUN shampoo og balsam. Intet andet. Kommer lidt kokosolie i spidserne. Lader det lufttørre og bare være naturligt. Børnehår.

Ingen lotion på kroppen. Men det har jeg nu ikke gjort længe, for min hud er ikke tør. Aldrig. Deo: En krystaldeo uden noget indhold udover krystallen. Ingen parfume på krop (på tøjet, hvis jeg skal noget).

Det er et forsøg og jeg ser, hvordan det går. Der er skåret ind til benet og jeg må sige, at det er spændende. Og at jeg i øvrigt er hurtigt i tøjet om morgenen, da jeg ikke gonglerer med serum og fire-fem lag af alt muligt, som skal gøre en masse godt for huden.

Det værste der kan se er, at det ikke føles godt, og at jeg ikke synes det dur. Men hvis nu? Så er der mange penge sparet, meget tid sparet og en masse kemi sparet. OG – hvis det altså virker – kan huden ånde og genfinde sin naturlige balance.

Allerede nu – få dage inde i mit biohacking eksperiment – mærker jeg en forskel. På mit liv, min adfærd. Jeg var ude at gå tur med Morten og jeg sagde, at jeg følte mig anderledes fri, for nu skulle jeg ikke passe på, at kraven fra jakken fik pudder på sig – for jeg havde jo ikke pudder på. Morten grinede og sagde: “Det ender med du bliver rigtig glad for det her. Nu ved du, hvor let det er at være mand”.

Jeg vender retur om en måned. 🙂